E-sportsmedarbejder med gode relationskompetencer til Fritidsklubben Rubinen (barselsvikariat)
Søg jobbet
Brænder du for E-sport og gaming, og kan du måske også arbejde med sociale og digitale medier, som f.eks. grafisk design, videoredigering eller lignende?
Da vores nuværende E-sportsmedarbejder skal på barsel, søger vi en kollega til et barselsvikariat fra den 18. august 2025 til og med den 30. januar 2026, som kan fortsætte med at vedligeholde den gode gaming-kultur, som vi arbejder med i Rubinen.
Stillingen kræver kendskab til og erfaring med E-sport og gaming med børn og unge i alderen 10-14 år, men ikke nogen specifik uddannelse. Udover at have ansvar for E-sport, gaming og vedligeholdelse af PC-rum, vil det også være påkrævet, at man kan varetage andre arbejdsopgaver, såsom at spille bold i salen, være flyver eller servere et eftermiddagsmåltid.
Stillingen er på 30 timer om ugen, og den ønskes besat fra den 18. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Vi kan tilbyde
- gode E-sports/gaming rum, hvor vi arbejder på at bygge en sund digital kultur op, som vores børn og unge også kan bruge fremadrettet
- forberedelsestid til at planlægge dagen og klargøre aktiviteter samt fast ugentlig mødevirksomhed
- at blive en del af et unikt fritidscenter, hvor ingen ideer bliver skudt ned, men hvor du vil opleve at få opbakning til nye projekter både kollegialt, ledelsesmæssigt og økonomisk
- et stort råderum og masser af tillid, men at der fra kollegaer og ledelse også forventes, at der tages ansvar, at aftaler bliver overholdt, og opgaver bliver løst
- en mangfoldig gruppe af skønne børn, der er meget engagerede og aktive i klubbens hverdag og byder ind med aktiviteter, ideer og projekter, som de selv er med til at udvikle og afvikle
- et højt fagligt niveau, hvor vi altid bestræber os på udvikling igennem sparring med hinanden og ledelsen
Vi ønsker, at du
- har erfaring med E-sport og gaming med børn og unge i alderen 10-14 år – du har måske også flere kompetencer inden for den digitale verden, som du kan bruge med børn og unge
- har erfaring med og kompetencer til at vedligeholde et PC-rum og gaming-computere
- får et særligt ansvar for måden, som vi arbejder med digitale medier på, men du skal også være en aktiv og synlig del af den almindelige fritidsklub, f.eks. ved at lave mad, være flyver eller spille et brætspil
- er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt
- kan arbejde inkluderende, har pædagogiske overvejelser, og du ønsker at arbejde med brugerinddragelse i dine aktiviteter
- kan motivere, inspirere og involvere børn og kollegaer i dine aktiviteter
- er mødestabil, har gåpåmod og en god tone over for både børn, forældre og kollegaer
- har et inkluderende sind og rummer alle typer af børn
Kort om Fritidscenter Indre Valby
Fritidscenter Indre Valby består af seks fritidsklubber, et UngeVærk og UnderVærk samt et opsøgende team. Fritidscenteret dækker et område omkring Sydhavnen, Sjælør, Folehaven, Enghave og Sluseholmen og modtager primært børn fra de nærliggende skoler.
Fritidscenter Indre Valby er en del af Fritidsklynge Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave (fritidsklyngen VVK), som dækker de kommunale 10-18 års fritidstilbud i Valby. Klyngen består af to fritidscentre: FC Indre Valby og FC Ydre Valby.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Stillingen er et barselsvikariatet på 30 timer om ugen fra den 18. august 2025 til og med 30. januar 2026.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Sarah Therese Falster på 30 86 44 62 i uge 31.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 31. juli 2025
Samtaler finder sted mandag den 4. august 2025 mellem klokken 16.00-19.00 på Sjælør Boulevard 149. Indkaldelse til samtalerne sker fredag den 1. august 2025 inden kl. 16.00. Der vil i forbindelse med samtalen blive sendt en case ud, som du skal medbringe din løsning på til samtalen.