Dygtige studentermedhjælpere – der studerer jura/cand.soc.jur./samfundsvidenskabelig uddannelse – til Center for Faglig Understøttelse og Udvikling i Socialforvaltningen
Har du lyst til at prøve kræfter med offentlig forvaltning på det sociale område?
Vil du gerne arbejde i en politisk styret organisation og få faglig indsigt i kommunens socialpolitiske tiltag?
Eller bidrage til den juridiske understøttelse af Socialforvaltningens driftscentre?
Med afsæt i borgernes behov og den bedst tilgængelige viden bidrager Center for Socialpolitik og Udvikling til, at Socialudvalget, socialborgmesteren og direktionen til enhver tid har det bedste grundlag for at sikre, at København har en virkningsfuld, helhedsorienteret og sammenhængende socialpolitik. Samtidigt har centeret en vigtig opgave i at understøtte resten af forvaltningen i at levere den bedst mulige service til borgerne inden for den socialfaglige, juridiske og økonomiske ramme. Center for Faglig Understøttelse og Udvikling består af to enheder, og vi søger et antal studenter til begge enheder.
Enheden for Politik
Vores dygtige studentermedhjælpere stopper, og vi skal derfor bruge ny hjælp til at sekretariatsbetjene Udsatterådet og Dialogforum, som er de fora, hvor bl.a. brugerorganisationer og NGO kan få indflydelse på kommunens arbejde. Dette indebærer planlægning af møder, referatskrivning, hjemmesideopdatering, bidrag til høringssvar og oplæg, indsamling af viden m.v. Derudover skal studenterne håndtere ansøgninger, bevillingsbreve og andre administrative opgaver ifm. § 18 puljen til frivilligt socialt arbejde. Du vil også få mulighed for at tage del i enhedens øvrige opgaver, der berører handicap-, psykiatri- og udsatte børn og voksne. Du vil få en bred erfaring med Socialforvaltningens arbejde i en strategisk politikudviklende enhed og et indblik i Københavns Kommune som arbejdsplads.
Vi lægger vægt på, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig eller anden relevant uddannelsesretning, hvor du har gennemført de første par år af studiet og samtidig har minimum to år tilbage.
Vi søger personer med følgende kvalifikationer:
- studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse eller lignende
- viden om eller interesse for det sociale område
- god til at danne sig overblik og arbejder systematisk og organiseret
- arbejder selvstændigt
- serviceminded og har lyst til kontakt med mange forskellige mennesker
- gode samarbejdsevner, da du vil indgå i et tæt fagligt samarbejde både med kollegerne i enheden og enhedens mange samarbejdspartnere
- gode it-færdigheder og fx kendskab til Excel, SurveyXact, hjemmesideredigering mv.
Enheden for Faglig Understøttelse
Vi søger studentermedhjælpere til Enheden for Faglig Understøttelse, der består af ca. 30 højt specialiserede medarbejdere, heraf mindre gruppe jurister, som understøtter ledelsen på udførerområdet i Socialforvaltningen. I Enheden for Faglig Udvikling er vi i tæt samarbejde med driftsorganisationen. Enheden for Faglig Udvikling har i den forbindelse også til opgave at understøtte de fem driftscentre på udførerområdet juridisk.
Din primære opgave vil være at behandle anmodninger om aktindsigt og indsigt efter databeskyttelsesreglerne i samarbejde med Socialforvaltningens enheder på udførerområdet. Du skal endvidere understøtte juristerne i deres opgaveløsning. Stillingen giver en god mulighed for at få erfaring med de juridiske arbejdsopgaver i den kommunale forvaltning og giver en rigtig god indføring i konkret sagsbehandling.
Vi søger personer med følgende kvalifikationer
- læser jura og har gennemført 2. årsprøve eller er uddannet socialrådgiver og er påbegyndt overbygningen cand.soc.jur. – det er en fordel, hvis du har haft offentlig- og eller socialretlige fag på studiet
- er i stand til at arbejde struktureret og selvstændigt med opgaverne, ofte med korte deadlines
- er udadvendt, hjælpsom og har en nysgerrig tilgang til opgaverne
- har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner
- har faglig stolthed og god indsigt i den juridisk metode
- drives af at arbejde med mange forskellige aktører
Vi tilbyder
- et spændende og udviklende job i en politisk styret organisation
- at ansvar og opgaver vokser med erfaringen
- et spændende studiejob med væsentlig betydning for borgerne
- en arbejdsplads, hvor der er plads til højt humør, personlig udvikling og selvstændigt initiativ
- mulighed for at omsætte juridisk viden til praksis
- central beliggende arbejdsplads i København lige ved Hovedbanegården
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde. Ugentlig arbejdstid på 15 timer med fleksibel arbejdstid. Timeantallet kan variere af hensyn til eksamener og arbejdspres. Tiltrædelse snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Du kan få yderlige oplysninger vedr. stillingerne til rådsbetjening og administrative opgaver hos Mia Bjørnø på 20 53 56 93 (Enheden for Politik) og Kristian Kvist på 61 15 43 20 (Enheden for Faglig Understøttelse).
Ansøgning vedlægges CV og eksamensbevis og/eller karakterudskrift.
Søg via linket senest tirsdag den 21. oktober 2025
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap. Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består Socialforvaltningen af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.