Dygtige rengøringsassistenter til rengøring af ubemandede toiletter i København
Vil du være med til at sikre en ren og indbydende by for københavnerne? Er du en rutineret chauffør, og kan du lide et job under åben himmel midt i byens liv og puls? Så bliv vores nye kollega i enheden Toiletter under Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
Vores enhed er en del af afdelingen Parker, Kirkegårde og Renhold (PKR), hvor vi sammen sikrer en ren, grøn og indbydende by for københavnerne på tværs af byen.
I enheden Toiletter søger vi et antal kolleger til rengøring af byens ubemandede toiletter og pissoirs i enten morgen-/dagtimerne eller eftermiddags-/aftentimerne.
Om jobbet
Som specialarbejder i vores enhed bliver du en del af et fællesskab, som sikrer rene og trygge toiletbesøg på byens offentlige toiletter beliggende i gader, på pladser, i parker og ved strande.
Hovedparten af dit arbejde vil bestå i at køre toiletbil mellem de forskellige toiletter, som også skal rengøres, men andre forefaldende opgaver vil forekomme.
Du vil arbejde på en flekstidsaftale i tidsrummet mellem enten kl. 04.00-17.00 eller kl. 13.00-02.00. Arbejdstiden udgør i gennemsnit 37 timer ugentligt og er med weekendarbejde. Mødetid og weekendfrekvens afspejler sig i lønnen.
Vi søger til fastansættelse
- en eller to kolleger til Daghold. Arbejdstid er for nuværende fra kl. 04.30-13.15. Ansættelse er fra den 1. september 2025 eller snarest derefter
Vi søger til sæsonansættelse/vikariat
- to kolleger til eftermiddag-/aftenhold. Arbejdstid er for nuværende fra kl. 13.00-23.00 i henholdsvis tre og fire måneder. Ansættelse er fra den 1. juli 2025 eller snarest derefter. Forlængelse af ansættelsen kan måske blive aktuel.
- en kollega til et vikariat på ni måneder til eftermiddag-/aftenhold. Arbejdstid er for nuværende fra kl. 13.00-23.00 og til vinter fra kl. 13.00 -21. 00. Ansættelse er fra den 1. august 2025 eller snarest derefter.
Hvem er du?
Det er en betingelse, at du
- som minimum er i besiddelse af kørekort B og er en rutineret chauffør
- kan benytte tablet, smartphone samt PC – herunder behersker mail på brugerniveau
- taler, skriver og forstår dansk
Derudover forventer vi, at du
- kan arbejde selvstændigt og team-orienteret
- ikke er sart
- er serviceorienteret og trives med at færdes blandt mennesker, mens du arbejder
- er mødestabil samt kvalitets- og ansvarsbevidst både ift. de daglige opgaver og ift. materiellet
- er indstillet på at indgå i en turnusplan, der omfatter weekendarbejde med en given frekvens
Rengøringserfaring er en stor fordel men ikke et krav, da du vil få instruktion og oplæring.
Du bliver en del af
- et stærkt hold af medarbejdere, som deler det samme engagement omkring at holde byen ren og indbydende samt at yde en god service
- en dynamisk arbejdsplads, som aldrig står stille, og hvor vi hele tiden arbejder sammen om at tilpasse vores service til byens behov og udvikling
- en arbejdsplads, hvor vi arbejder i selvkoordinerende teams, og arbejdsdagen udføres med frihed under ansvar
- en stor arbejdsplads med mulighed for at prøve kræfter med mange typer opgaver, og hvor du samtidig kan være med til at udvikle vores services og løsninger
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdspladsen: Enheden Toiletter har mødested i Herjedalgade 3, 2300 København S.
Bilag
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Angiv i din ansøgning hvilken en af stillingerne du er interesseret i.
Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet, kan du kontakte enhedschef Josefine Fridlund på 2715 8511 hverdage kl. 8.00-15.00.
Søg via linket senest søndag den 6. juli 2025
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.