Dygtige og engagerede pædagogmedhjælpere til Specialfritidsinstitutionen ved Strandparkskolen

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Du skal have lyst til at arbejde med børn med omfattende generelle indlæringsvanskeligheder.

Vi søger to-tre pædagogmedhjælpere til faste stillinger på 30 timer ugen. Du skal kunne arbejde i tidsrummet kl. 07-16.45.

Lidt om skolen
Strandparkskolen er Københavns Kommunes specialskole i Sydhavnen, og vi har 105 elever fordelt på 12 klasser. Vi laver specialundervisning og fritidstilbud for børn og unge med forskellige fysiske og psykiske handikap – også kaldet vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder. Alle elever har nedsat funktionsevne, herunder multiple funktionsnedsættelser og autisme.

Det er meget vigtigt for os, at alle elever er trygge, lærer, trives og udvikler sig.
Strandparkskolens kerneopgave er at understøtte barnets potentiale med henblik på mest mulig positiv indflydelse på eget liv.

Vi tilbyder

  • en skøn, spændende, aktiv og livsbekræftende børnegruppe
  • et givende arbejde med mange funktioner og muligheder
  • dygtige, erfarne og engagerede kolleger i et hus præget af stor trivsel og tillid
  • faglig sparring og tæt samarbejde med skolens øvrige faggrupper
  • en skole beliggende mellem by og natur, så der er gode muligheder for motoriske og rekreative udfoldelser tæt på Hafniahallen og Valbyparken

Vi ønsker medhjælpere, som

  • har en fleksibel og empatisk tilgang til opgaveløsningen, og som kan varetage mange forskelligartede opgaver både af praktisk og plejende karakter
  • er tydelige voksne og psykisk robuste, da nogle af børnene kan have en udadreagerende adfærd
  • besidder indlevelsesevne og kan etablere gode relationer til børnene
  • har et personligt og fagligt engagement
  • kan favne børnenes forskelligheder
  • evner og søger at reflektere over egen praksis
  • kan samarbejde med lærere og pædagoger om fælles løsning af kerneopgaven
  • er aktivt medskabere af et godt og inspirerende arbejds- og samarbejdsklima
  • er mødestabile

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden ligger mellem kl. 07-16.45 på hverdage året rundt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Vil du vide mere om stillingerne, kan du kontakte souschef Simone Schjeltved på 61 14 77 70.

Søg via linket senest fredag den 20. juni 2025
Vi indkalder ansættelsessamtaler løbende.