Dygtig vejinspektør til enheden Anlægskoordinering og Vejarbejde i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Har du trafikale kompetencer? Erfaring med skilte- og afmærkningsplaner? Interesserer du dig for myndighedsbehandling, herunder tilsyn? Er du tilmed dygtig til at kommunikere med borgere og interessenter? Så har vi en spændende stilling som vejinspektør til dig i enheden Anlægskoordinering og Vejarbejde

Om stillingen
Som vejinspektør vil dine primære arbejdsopgaver være at godkende og føre tilsyn med gravetilladelser og tilladelser til midlertidig råden over vejareal. Din arbejdsplads vil primært være ude i byens gader og stræder, hvor du skal føre tilsyn med bl.a. afspærringer og tilse, om tilladelser følges samt påpege de fejl og mangler, der konstateres. Der vil også være arbejde på kontoret på Islands Brygge, hvor du skal behandle ansøgninger, følge op på tilsyn, deltage i møder og give faglig sparring til kolleger, der håndterer borgerhenvendelser og rådhusbestillinger. Når du er ude at føre tilsyn, er det primært gående eller på cykel.

Vi forestiller os, at du

  • Myndighedsbehandler ansøgninger om gravetilladelser og midlertidig råden over vejareal, herunder stiller de rigtige krav i tilladelserne til entreprenører og bygherrer
  • Bidrager til at koordinere anlægsprojekter/vejarbejder med fokus på trafiksikkerhed og fremkommelighed
  • Har erfaring med tilsynspraksis og fører tilsyn med afspærringer og skilteplaner og sikrer, at tilladelserne efterleves, herunder at der bliver reetableret kvalitetsmæssigt forsvarligt efter gravninger
  • Følger op på borgerhenvendelser samt indgå i dialog med mange interessenter
  • Er struktureret, ansvarlig og god til at skabe overblik og fremdrift
  • Har lyst til at gøre en forskel for byen og være med til at sikre, at vi forvalter vores myndighedsrolle ordentligt og effektivt

Vi tilbyder dig

  • en meningsfuld stilling, hvor du bidrager til at udvikle og understøtte København
  • et uformelt og engageret arbejdsmiljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
  • gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • indflydelse på dit eget arbejdsområde og tæt samarbejde på tværs af fagligheder
  • en arbejdsplads i hjertet af København – tæt på de politiske beslutningsprocesser og med myndighedsansvar i Danmarks største kommune

Om dig
Som kollega er du positivt indstillet og kan lide at samarbejde med kolleger. Vi forventer, at du er servicemindet og dialogorienteret i samarbejdet med borgere og vores mange interessenter. Du har tilmed en stor interesse for myndighedsbehandling.

Derudover vil det være en fordel, hvis du har trafikale kompetencer, eventuelt erfaring med skilte- og afmærkningsplaner. Ligesom det vil være en fordel, hvis du har kendskab til vejens opbygning eller tidligere har arbejdet med veje eller andet tilsynsarbejde. Du skal selvfølgelig have lyst til at sætte dig ind i lovgivningen og vores retningslinjer og turde at kaste dig ud i noget nyt.

For at blive vores nye kollega forventer vi, at du

  • er dygtig til at kommunikere med byens entreprenører, erhvervsdrivende og borgere
  • tør stå i en eventuel konflikt som repræsentant for kommunen/myndigheden
  • har baggrund inden for vej/trafik (er ønskværdigt)
  • bidrager til, at enheden bevæger sig i retningen mod et samlet tilsyn, som kan løse forskellige tilsynsopgaver inden for vejområdet
  • kan begå dig i Office-pakken og kan sætte dig ind i nye systemer – fx vores journaliseringssystem og ansøgningssystem Erhvervsportalen
  • har en uddannelsesbaggrund inden for veje fx anlægskonstruktør, vejingeniør, formand eller lignende

Om enheden
Du bliver en del af enheden Anlægskoordinering og Vejarbejde, der arbejder for, at midlertidig brug af vejareal og vejarbejde koordineres og gennemføres, så fremkommelighed og trafiksikkerhed bliver opretholdt. Vi er ca. 30 medarbejdere fordelt på tre teams og udsteder årligt ca. 30.000 tilladelser.

Hvad enten det er genopførelse af Børsen, endnu en etape af metroen, der skal bygges, renovering af en bro, fornyelse af forsyningsledninger eller World-Tour-feltet, som skal ræse gennem byen, så er vi med.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med forhandlingsberettigede faglige organisationer.

Forventet start er den 1. april 2026 eller snarest muligt. Arbejds- og tjenestestedet er Islands Brygge 37, 2300 København S.

Yderligere oplysninger
Klar til at tage udfordringen op? Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte enhedschef i Anlægskoordinering og Vejarbejde Kristina Samsøe Mosbæk på mail BS4D@kk.dk eller på 23 63 65 38.

Søg via linket senest onsdag den 18. februar 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.