Dygtig pædagogmedhjælper til dagtilbuddet Rosengården på indre Østerbro

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Vi søger en dygtig, nærværende og stabil medhjælper til vores institution på indre Østerbro.

Du vil blive ansat som medhjælper i Rosengården i en af vores tre vuggestuegrupper, hvor du sammen med en dygtig pædagog og medhjælper, skal arbejde med vores mindste børn i Rosengården. Vi ønsker os, at du kan arbejde her i mindst et år, da det er vigtigt med stabilitet.

Det er vigtigt at du trives med en hverdag, som kan skifte alt efter behov hos børnene og driften i huset. Du skal synes det er sjovt og spændende, at arbejde på tværs af vores grupper. Ikke mindst er det vigtigt, at du ønsker at gøre en forskel i hverdagen, hvor du skal kunne tage ansvar, skabe struktur og tryghed for vores børn.

Du vil blive en del af et team samt en personalegruppe, der kendetegnes ved et ønske om at skabe en høj faglig kvalitet. Vi arbejder med fokus på en reflekterende og struktureret pædagogisk praksis og prioriterer samarbejde, medbestemmelse og indflydelse højt.

Det forventer vi af dig

  • Da vi ikke har et højt sygefravær i Rosengården, forventer vi også, at du er mødestabil. Vi ved det er vigtigt for at skabe de bedste muligheder for vores børn
  • At du er åben for sparring og udvikling af fælles og egen praksis, samt at du kan se dig selv som en del af et arbejdsfællesskab. Et arbejdsfællesskab hvor nysgerrighed, samarbejde, indflydelse, medbestemmelse og fælles faglig udvikling er kernen
  • Du skal kunne se muligheder i hverdagen
  • Du skal ikke være bange for at tage fat
  • Du skal kunne kommunikere tæt med kollegaer og forældre i hverdagen og kunne begå dig elektronisk
  • Vi har jævnligt Expat familier i institutionen, derfor er det en fordel at kunne begå sig lidt på engelsk
  • Du skal være struktureret, tydelig og kunne sætte aktiviteter og lege i gang
  • Sidst men ikke mindst, skal du ønske at gøre en forskel for vores børne i hverdagen
  • Du skal kunne lide at være i børnehøjde, samt udvise engagement overfor børn, kollegaer og forældre

Hvem er vi
Vi bor på Indre Østerbro, hvor vores tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper har mange og gode kvadratmeter at udfolde sig på både inde og ude.

I Rosengården arbejder vi med forandring og udvikling på mange niveauer. Vi arbejder ud fra en reflekterende praksis. Vores fælles fokus er i øjeblikket på børns leg, ude og inde miljø.

Vi har pædagoger i alle vores grupper, dygtige medhjælpere og studerende. Vi er en forholdsvis ny personalegruppe, hvor vi er bredt repræsenteret.

Vi er en del af Klynge IBØ E ved Trianglen. Klyngen består af seks enheder med fælles klyngeleder. Vi samarbejder på tværs, her kan nævnes faglige fyrtårne, triosamarbejde, arbejdsmiljø, praktikudvalg m.m.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og vi ønsker den besat hurtigst muligt.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Breining Bremer på 21 59 38 01.

Søg via linket senest onsdag den 24. september 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.