Dygtig og relationsstærk støtteperson til børn med særlige behov på Dyvekeskolen
Vil du have et job på en skole med spændende projekter?
Vil du være med til at sætte dit præg på en skole i hastig udvikling?
Og er du engageret og dygtig til at danne relationer?
Vær med til at gøre en forskel for vores børn med særlige behov på Dyvekeskolen.
Om dig
Vi søger en dygtig og relationsstærk støtteperson til en fast fuldtidsstilling. Din opgave vil være at varetage opgaver vedr. støtte til elever med særlige behov både i klasserne og i vores særlige tilbud, der hedder Hjernestærk og Stillefrikvarter. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring indenfor et eller flere af følgende områder
- børn med særlige behov (tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning)
- god til at danne relationer
- kendskab til specialpædagogiske redskaber
Om os
Dyvekeskolen er en basisskole fra 0.-6. klasse, som er med i 4-skolesamarbejdet på Amager. Det betyder, at vores elever fra 7. klasse fortsætter på Højdevangens Skole. Vi har et tæt og udviklende samarbejde med de tre andre skoler i 4-skolesamarbejdet.
Skolen har ca. 800 elever og er firesporet fra 0.-6. klasstrin. Vores elever kommer fra de omkringliggende villakvarterer, lejligheder og haveforeninger. Skolen har også to specialklasserækker. En for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10. klasse og en for elever med udviklings-og opmærksomhedsforstyrrelser. Disse eleverne kommer fra hele København.
Vi er en udviklingsorienteret skole, der gerne får inspiration udefra og gerne deler vores erfaringer med andre. Vi arbejder med udgangspunkt i skolen vision 'Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel'.
I august 2014 vandt skolen prisen årets skolebyggeri, da skolen var blevet totalrenoveret. Skolen tilbyder derfor gode fysiske rammer for elever og medarbejdere.
Dyvekeskolen arbejder med følgende indsatsområder, som du bliver en del af
- relationsledelse, hvordan kan vi skabe bedre læringsmuligheder i klasserummet
- tværprofessionalt samarbejde mellem lærere og pædagoger og arbejde med co-teaching
- modtagelse af nye medarbejder – vi vil gerne sikre, at vores nye medarbejdere får den bedst mulige start på Dyvekeskolen, derfor arbejder vi med et særlig tilrettelagt program til alle vores nye pædagogiske medarbejdere
- professionelle læringsfælleskaber – Dyvekeskolen har siden skoleåret 22/23 været i gang med et udviklingsprojekt, støttet af A.P. Møller fondsmidler, hvor vi er blevet undervist og har udviklet på professionelle læringsfællesskabet
- 120 engagerede kolleger
- 800 glade elever
- et godt skole-/hjemsamarbejde
- en skole i grønne omgivelser, der ligger tæt på Amager Fælled
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte senest den 1. august 2025. Stillingen er omfattet af overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Du kan få yderligere oplysninger hos souschef Gitte Bro Kastrup på 27 14 06 24. Se også flere oplysninger om Dyvekeskolen her.
Søg via linket senest tirsdag den 1. juli 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.