Dygtig køkkenmedarbejder til Børnehuset Urtehaven (barselsvikariat)

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Måske du er uddannet kok og drømmer om at præge børns smagssanser og prøve familievenlige arbejdstider og aften-/weekend-fri? Og vil du være makker med Elsebeth?

Børnehuset Urtehaven søger en dygtig og udadvendt køkkenmedarbejder 37 timer om ugen i et barselsvikariat til vores produktionskøkken. Urtehaven er fordelt på to matrikler, men har produktionskøkkenet i begge afdelinger.

Elsebeth har den daglige køkkenproduktion i vuggestuen, og du vil have den daglige produktion i børnehaven, som er for 88 børnehavebørn. Der er et tæt samarbejde mellem de to køkkener, medsparring omkring menuplaner, indkøb og vidensdeling omkring produktion af mad og nyeste viden om børns kost.

Urtehavens 148 børn i alderen 0-6 år ønsker dagligt et æstetisk og sundt frokost- og eftermiddagsmåltid, der er skabt på en bund af økologiske og årstidsbestemte råvarer

Vi forventer, at du

  • har kendskab til og gerne erfaring med ernæring og sundhed for børn i alderen 0-6 år
  • har sans for det æstetiske børnemåltid og værdien heraf
  • har lysten til at lære børnene om måltidets mange muligheder og sammenhænge eksempelvis fra jord til bord
  • har lyst til at samarbejde med det pædagogiske personale om at gøre børnene aktive i måltidet
  • er uddannet kok, gastronomassistent, ernæringsassistent eller har anden relevant uddannelse og/eller erfaring
  • har faglig stolthed og har en god portion kreativitet
  • kan menu-planlægge og udvikle sunde og nærende børneretter
  • har overblik, kan arbejde selvstændigt og kan planlægge frem i tiden
  • kan samarbejde med øvrige kollegaer, både den køkkenansvarlige og det pædagogiske personale
  • har tjek på egenkontrol og givne retningslinjer indenfor produktionskøkken og fødevarelovgivning
  • kan arbejde efter et minimum af 90 % økologi
  • tillægger måltidet en stor værdi for børns trivsel og sundhed

Vi kan tilbyde

  • 148 børnemunde, der skal mættes – fire børnehavegrupper og fem vuggestuegrupper fordelt i to huse
  • et børnehus, hvor måltidet spiller en vigtig og central rolle
  • et netværk for alle køkkenmedarbejdere i Nørrebro/Bispebjerg Klynge C (klynge NBC) og et lokalt køkkenudvalg i huset
  • to pædagogiske ledere, der arbejder på at skabe et spændende og udviklende børne- og arbejdsmiljø
  • en klyngeleder, der bakker op om husets pædagogik og udvikling

Ansættelsesvilkår
Aflønning vil ske efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen, kan du ringe til Elsebeth i køkkenet ml. kl. 12.00-13.00 på 51 59 56 20 eller pædagogisk leder Claes Martinson på 23 66 26 06.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 20. august 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 35.