Dygtig administrativ medarbejder til de københavnske huslejenævn

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at sikre, at københavnere får en professionel og korrekt behandling af deres sager om husleje og boligforhold?

Vi søger en administrativ medarbejder til de københavnske huslejenævn, hvor du spiller en vigtig rolle i at få hverdagen til at fungere – både for borgere, jurister og nævnsmedlemmer.

Du bliver den administrative drivkraft bag møder, sagsforløb og borgerkontakt, og med dit overblik og din struktur er du med til at sikre, at sager behandles effektivt og ordentligt.

Vi tilbyder

  • et job, hvor der er rig mulighed for at arbejde selvstændigt og sammen med flere kolleger
  • højt fagligt niveau og gode udviklingsmuligheder
  • dygtige og hjælpsomme kolleger i et travlt og engageret team
  • et godt arbejdsmiljø
  • fleksibel arbejdstid og selvstændig opgaveløsning

Om jobbet
Du bliver en vigtig del af arbejdet i Huslejenævnet, hvor du især støtter op om juristerne og nævnsmedlemmernes sagsbehandling.

Du indgår også i den daglige telefonbetjening, hvor du ofte er den første, borgerne møder. Her hjælper du med generelle spørgsmål og vurderer, om sagen skal videre til en juridisk sagsbehandler. Det kræver, at du kan bevare roen og skabe en god oplevelse – også når det går stærkt. Du står dog aldrig alene, men har tæt sparring med både jurister og dine kolleger i det administrative team.

Din primære opgave bliver at hjælpe jurister og nævnsmedlemmer med forberedelse af nævnsmøder, sager og administrative opgaver, hvilket fx er at

  • sende kvitteringsbreve og besigtigelsesbreve
  • sende mødeindkaldelser og dagsordener
  • planlægge ruter til besigtigelser
  • besvare anmodninger om aktindsigt
  • foretage afskrivning af sager
  • bestille af forplejning til nævnsmedlemmer
  • sørge for kalenderstyring

Om dig
Vi forestiller os, at du

  • har en uddannelse som kontorassistent eller administrationsbachelor
  • har erfaring inden for offentlig administration eller ejendomsadministration og gerne nævnsarbejde
  • har erfaring med koordinering af opgaver og møder
  • er god til at strukturere dit arbejde og kan håndtere mange opgaver på samme tid, også pludseligt tilkomne
  • arbejder selvstændigt og finder løsninger
  • har gode skriftlige formuleringsevner
  • er god til at samarbejde med både juridisk og administrativt personale
  • rutineret i Office-pakken og har let ved at lære nye IT-systemer
  • er hjælpsom og klar til at give en hånd med, hvor der er brug for det

Vi forventer, at du har erfaring med

  • sagsbehandlingssystemet eDoc
  • dagsordenssystemet First Agenda
  • grundlæggende regler om sagsbehandling
  • kendskab til lejelovgivningen

Om de københavnske huslejenævn
I Københavns Kommune er der otte huslejenævn. Hvert nævn består af en formand og to medlemmer. Forpersonen er byretsdommer. Huslejenævnene træffer afgørelse i sager i private udlejningsejendomme, hvor lejer og udlejer er uenige. I nogle sagstyper skal lejemålet besigtiges, inden nævnet kan træffe afgørelse i sagen

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Tiltrædelse sker efter aftale.

Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelsen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte teamleder Jasmin Yamani på 21 29 74 34.

Søg via linket senest søndag den 10. maj 2026
Første samtale forventer vi at afholde onsdag den 20. maj 2026.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.