Duettens børnehave søger en uddannet pædagog (barselsvikar)

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Har du lyst til at bidrage til vores børns trivsel og udvikling i et miljø, hvor der er fokus på stærke og nære relationer mellem børn og voksne? Har du lyst til at blive en del af Duettens arbejdsfællesskab?

Så er det lige netop dig, vi leder efter. 

Vi søger en pædagog til at være en del af holdet. Stillingen er et barselsvikariat.

Om Duetten
Vi er en 0-6 års institution på to matrikler. Vuggestuen består af tre vuggestuegrupper og ligger på Slotsherrensvej 81. Børnehaven består af to grupper og ligger på Højstrupvej 40 – begge i Vanløse. Duetten er en del af Klynge D Radius, hvor vi er fem enheder med børn i alderen 0-6 år.

Duetten er en blandet personalegruppe af begge køn, nogle har arbejdet sammen i mange år og andre er netop kommet til. Vi er optagede af et godt arbejdsfællesskab og hjælper hinanden også på tværs af matrikler. Det betyder, at vi er klar til at ændre arbejdstid og opgaver, når det er nødvendigt. Vi har en høj arbejdsmoral og kan godt lide at arbejde sammen.

Duettens børnesyn tager udgangspunkt i Marte Meo – børn samarbejder, hvis de kan – en ressourceorienteret metode med opmærksomhed på det relationære med fokus på at støtte og udvikle samspil både barn- voksen og barn-barn.

I vores forældresamarbejde har vi fokus på at understøtte børns trivsel, læring og udvikling. Vi er lige nu optagede af børnefællesskaber og leg og har netop startet et fagligt udviklingsforløb i forhold til  temaet.

Om stillingen
Du vil indgå i et ligeværdigt samarbejde på en stue med en pædagog og en erfaren medhjælper, og der er et tæt samarbejde med den anden stue som består af to pædagoger og en medhjælper. I børnehaven er der fokus på at få hverdagen til at fungere bedst muligt med udgangspunkt i kerneopgaven.

Vi søger en pædagog, der

  • er god til at skabe stærke, trygge og støttende relationer med børnene og er i børnehøjde og nærværende
  • vil medvirke til at udvikle stimulerende og kreative legemiljøer
  • ønsker at arbejde målrettet med børns udvikling med afsæt i hjernen og hjertet
  • arbejder aktivt på at styrke alle børns muligheder for deltagelse i leg, samspil og børnefællesskaber både på legepladsen og indenfor
  • kan samarbejde tæt med kollegaer og forældre om børnenes trivsel og læring
  • har overblik, situationsfornemmelse og evner at være en tydelig voksen
  • er uddannet pædagog eller er næsten ved at være færdig med uddannelsen
  • er engageret og brænder for at gøre en forskel i børns liv
  • er legesyg og ikke bleg for at være fjollet

Vi tilbyder

  • En blandet personalegruppe i køn, alder og erfaring
  • En humoristisk personalegruppe som både kan være seriøse og til spas
  • Et nærværende arbejdsfællesskab, hvor personalet kender alle børnene og deres forældre
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer, hvor børns udvikling og leg er i centrum
  • Et tæt, fagligt samarbejde på tværs af stuer og afdelinger i Duetten
  • En organisatorisk struktur med tid til blandt andet stuemøder og personalemøder
  • En røgfri arbejdsplads
  • Løbende samarbejde og sparring med pædagogiske leder, hvor du bliver tilbudt en prøvetidssamtale inden for de først tre måneder
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og trivsel

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen. Vikariatet løber til den 30. april 2026.

Vi ønsker, at du kan starte den 1. januar 2026 eller snarest derefter. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Hvis du er i gang med at skrive bachelor og først er færdig til februar, er du også velkommen til at søge.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder Jette Blixt på 20 58 57 41. 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest den onsdag den 5. november 2025
Der vil løbende blive afholdt ansættelsessamtaler.