DSA-lærere med særligt øje for ungdomspædagogik til Ungdomsskolen i Hindegade (fast stilling og barselsvikariat)
Ungdomsskolen i Hindegade (UiH) er kommunens tilbud til nytilkomne unge flygtninge og indvandrere i alderen 16-18 år, der har brug for undervisning i dansk som andetsprog. Skolens målgruppe er primært unge, der for nyligt er kommet til Danmark og unge flersprogede fra M3-klasser, samt unge, som skal forberedes til Prøven i Dansk 2 (PD2). Skolens opgave er således at give eleverne sproglige og sociale færdigheder og kundskaber, der gør dem i stand til at indgå og deltage aktivt i det danske samfund.
UiH har de seneste år også været ansvarlig for undervisningen af ukrainske unge i aldersgruppen 16-18 år. Skolen er vokset fra 130 til 320 elever de sidste år. Vi tilpasser løbende skolen til de mange nye elever og har på denne baggrund fortsat brug for lærere, der kan være med til at løfte denne opgave.
Vi har brug for lærere, der kan undervise i bl.a. dansk som andetsprog for begyndere (intro- og basis) og øvede (mellem) gerne i kombination med engelsk som fremmedsprog (intro- og basis) og øvede (mellem).
Gældende for ovenstående fag er, at man forventes at kunne undervise med et skarpt blik for den sproglige dimension. Vi oplever lige nu en del elever, der profiterer af en praktisk tilgang til sprogundervisningen, det er derfor en fordel, hvis du har værktøjerne til en sådan.
Vi har pt. 20 klasser, og vi har løbende brug for at oprette nye hold. Undervisningen er niveaudelt dels efter elevernes sproglige og faglige niveau i dansk og dels efter deres skolebaggrund. Eleverne har mulighed for at få undervisning i basisdansk, deltage i prøveforberedende undervisning i dansk og matematik samt tage FP9-prøver eller Danskprøve 2. De undervises i dansk (som andetsprog), samfundsfag og matematik i et basisbånd. Derudover har de mulighed for at tilvælge fag som fysik/kemi, engelsk, samfundskendskab eller sport.
Du kan læse mere om skolen her.
Vi tilbyder
- en spændende og udfordrende arbejdsplads, der er førende indenfor dansk som andetsprog
- fagligt kompetente og engagerede kolleger, der arbejder med udgangspunkt i de nyeste didaktiske metoder og tilgange indenfor DSA-området
- teamsamarbejde med stor indflydelse på, hvordan arbejdet skal tilrettelægges
- moderne undervisningsmidler med bl.a. interaktive tavler og digitale læremidler
- individuelle arbejdspladser og arbejdstelefon
- en arbejdsplads, hvor forandring er et grundvilkår bl.a. på grund af løbende optag og målgruppen
- en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra den gode ide til handling
- en arbejdsplads, hvor der er god stemning og let til grin
Vi ser gerne, at vores nye kolleger
- har kendskab til andetsprogspædagogik og didaktik og arbejder med den sproglige dimension i alle fag
- har erfaring med og lyst til at arbejde med unge, der kan være traumatiserede
- har de didaktiske og pædagogiske værktøjer, der skal til for at skabe et trygt læringsmiljø med fokus på sprogstimulerende undervisning i alle fag
- arbejder aktivt med de unges faglige, sociale og personlige udvikling
- arbejder med de unges motivation for læring
- samarbejder tæt med andre kolleger både i deres team og på matriklen
- arbejder bevidst med hverdagssprog og fagsprog i undervisningen
- stilladserer elevernes læring
- ser og inddrager elevernes baggrund som en ressource i undervisningen
Vi er også interesserede i at høre fra dig, hvis du også har gode socialpædagogiske forudsætninger.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, ser vi frem til at læse din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2025 med med første arbejdsdag mandag den 4. august. Stillingerne kan være på op til 37 timer ugentligt, afhængig af din fagkombination og egne ønsker. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Vi har to skolematrikler fra august 2025: Hindegade 4 i København K og Gasværksvej 22 i København V.
Mere information
Hvis du vil vide mere om skolen og jobbet, er du velkommen til at ringe til koordinatorerne Yvonne Overgaard på 20 47 66 51, Karin Madsen på 20 54 49 86 eller afdelingsleder Josefine Møbius på 61 24 94 94.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest lørdag den 31. maj 2025
Vi holder ansættelsessamtaler midt juni.