Drøndygtig pædagog/medhjælper til at skabe verdens bedste KKFO på Brønshøj Skole

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Fastansættelse

Vi leder efter en kollega, som bringer smil med sin faglighed, og som er klar til at møde børnene i deres øjenhøjde. Det vil være en fordel, at du kender reglerne i UNO og kan gå på stylter, ellers er det hurtigt noget, du kan lære. Regntøj og en god vinterjakke vil derudover blive en nødvendighed, da vi både er voksne udenfor og indenfor hele året rundt.

Om os
Brønshøj Skole og KKFO arbejder målrettet på at skabe en kultur præget af samarbejde og et stærkt fælles 'vi'. Alle medarbejdere bidrager med deres kompetencer for at understøtte fællesskabet og løse kerneopgaven.

Vi har for nyligt igangsat strukturkur for at styrke samarbejdet på KKFO’ens forskellige afdelinger. Vi er overbeviste om, at pædagogernes rolle er afgørende for børnenes trivsel og læring, og vi ønsker at skabe trygge miljøer for børnene i både skole og fritidsdel. Vi er godt på vej – og vi vil gerne have dig med på rejsen!

Om stillingerne
Som pædagog/medhjælper hos os bliver du en del af både Brønshøj Skole og KKFO. Dine timer vil være fordelt mellem skole og fritidsdel, og arbejdstiden ligger indenfor tidsrummet kl. 6.30-17.00.

KKFO'en består af tre matrikler, hvoraf den ene ligger på skolens grund, mens de to andre ligger tæt på skolen. Vi arbejder ud fra mottoet 'Godt du kom!' – det betyder, at vi har plads til alle og fokuserer på at skabe fællesskaber, hvor der er rum til den enkeltes behov, samtidig med at vi fremmer relationer på tværs.

Vi søger en pædagog/medhjælper, som

  • er tydelig, omsorgsfuld og engageret
  • er motiveret for et tæt samarbejde mellem skole og fritidsdel
  • trives med teamsamarbejde og værdsætter kollegial sparring
  • skaber trygge og varierende skoledage med fokus på trivsel og læring
  • har lyst til at bidrage til udviklingen af en stærk og endnu bedre KKFO

Hvad vi tilbyder

  • mulighed for fælles pædagogisk udvikling mellem skole og KKFO med fokus på høj faglighed og stærke børnefællesskaber
  • fast tilknytning til et lærerteam
  • pædagogiske udviklingsmøder med kollegial sparring
  • engagerede og ressourcestærke kolleger og forældre
  • en tilgængelig og støttende ledelse

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-35 timer ugentligt.

Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Mikkel Wiene på 24 96 84 16 mellem kl. 9-15.00, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 18. juni 2025