Driftschef til Center for Beskæftigelse og Erhverv
Synes du, beskæftigelsesområdet er spændende, brænder du for god ledelse og trives du med forandringer?
Så er du måske den driftschef, som Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen søger nu.
Som et led i en ny organisering søger CBE en driftschef, der skal styrke driften på området for jobparate. Der er stort politisk fokus på beskæftigelsesområdet og samtidig venter en omfattende reformimplementering. Som forberedelse til dette har forvaltningen skabt en organisering, som er fagligt robust og matcher de kommende ændringer på området.
Som driftschef skal du
- være bindeled mellem centerchefen og afdelingscheferne og får ansvar for at understøtte den daglige drift, skabe tværgående sammenhæng og sikre at strategiske beslutninger omsættes til konkrete effekter i beskæftigelsesindsatsen
- styrke den fælles retning og skabe systematik i driften
Hovedopgaver vil være at
- understøtte centerchefen i den strategiske og driftsmæssige ledelse af centret, herunder sikre, at beslutninger og prioriteringer omsættes til handling og resultater i CBE
- understøtte afdelingschefer i planlægning, prioritering og udvikling af driften
- sikre overblik og fremdrift i drifts- og udviklingsopgaver på tværs af afdelingerne¨
- understøtte implementeringen af beskæftigelsesreformen og sikre, at strategiske beslutninger omsættes til konkret praksis i afdelingerne
- bidrage til stærke samarbejdsflader – internt i CBE med Center og Stabschef og med øvrige centre i forvaltningen
- understøtte udvikling og implementering af nye initiativer og indsatser i driften
Vi forestiller os, at du som chef i forvaltningen
- naturligt skaber gode relationer og mestrer det konstruktive, løsningsorienterede og tværgående samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere og leverandører
- har en relevant uddannelsesbaggrund og erfaring fra politisk ledede organisationer – erfaring med beskæftigelsesindsatsen er en fordel, men ikke et krav
- har faglig indsigt i det faglige område
- er resultatorienteret
- trives med forandringer og kan navigere i samt sætte retning blandt forskellige interesser og agendaer
- har erfaring med både formel og uformel ledelse – herunder med at lede på tværs og opad, skabe følgeskab, inddrage og motivere medarbejdere
Vi tilbyder
Som chef i forvaltningen får du mulighed for at præge den hurtige og omfattende udvikling, der sker på området i det kommende år. Du bliver en del af en professionel organisation, hvor vi har høje, faglige ambitioner og er åbne for at tænke nyt.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende aftaler mellem KL og relevant faglig organisation.
Stillingen er fuld tid. Tiltrædelse snarest muligt.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte centerchef Jens Sibbersen på 26 30 37 05, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Søg via linket senest søndag den 4. januar 2026
Vi forventer at holde 1. samtale i uge 3 og 2. samtale i uge 4. Der vil være test mellem 1. og 2. samtale. Vi indkalder løbende til samtale.
Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne. Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt. Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.