Drifts- og udviklingsorienterede visitatorer til visitationsteamet i Brobyggerne

Søg jobbet

Sagsbehandling
Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Har du lyst til at blive en del af en innovativ og foranderlig indsats i Københavns Kommune med høj faglighed, godt kollegialt miljø og tillidsbaseret medledelse? Så er det måske dig, vi søger.

Brobyggerne søger både en visitator til en fast stilling og en visitator til et barselsvikariat.

Om os
Brobyggerne er en specialiseret familie- og kontaktpersonsordning samt psykologtilbud, der blev etableret i Socialforvaltningen i 2018. Vi er i dag over 60 mennesker og medarbejderne i Brobyggerne er specialiserede i at arbejde med børn og unge, der pga. psykiatriske udfordringer har svært ved at håndtere hverdagslivet uden støtte. Vores målgruppe er børn og unge mellem 5 og 18 (23) år med komplekse psykiatriske vanskeligheder samt deres familier.

Brobyggerne tilbyder fleksible og skræddersyede forløb, som spænder lige fra behandlingsarbejde i hjem, skoler, i Børne- og Ungdomspsykiatrien eller i fritidslivet. Det er børne-/ungerådgivere på myndighedsområdet, som foranstalter os. Kontaktpersonerne arbejder matrikelløst, hvilket vil sige, at enhver indsats foregår i det miljø, barnets/den unges og familiens udfordringer kalder på. Mange har massive angstproblematikker, kæmper med skolevægring og social isolation, er selvmordstruede, udadreagerende eller har psykoseproblematikker og mange er diagnosticeret med depression, autisme, OCD, ADHD, skizofreni/skizotypi, personlighedsforstyrrelser eller tilknytningsforstyrrelser. Vi arbejder med hele familien og har særligt fokus på barn-forældresamspillet, hvor vi styrker forældrene i at se og møde deres barns behov. Vi samarbejder tæt med familierne, så indsats og mål giver mening for alle.

Som visitator i Brobyggerne, bliver du en del af et stærkt visitationsteam bestående af i alt fire visitatorer og en assisterende kollega med forskellige faglige baggrunde fx socialrådgiver og socialpædagog. Vi sørger for at borgerne får hurtig hjælp ved at understøtte en visitationsproces, hvor vi koordinerer med myndighed, som bestiller vores ydelse. Udover at varetage visitationen udarbejder vi kontrakter og registrerer data. Vi understøtter kontaktpersoner og familiebehandlere i deres samarbejde med børne-/ungerådgiverne og kan deltage i møder mv. Vi hjælper hinanden, og der er altid mulighed for sparring. Vi har flere ugentlige møder, hvor vi drøfter og fordeler aktuelle arbejdsopgaver.

Visitatorfunktionen
Som vores kommende visitator, forestiller vi os, at du er indstillet på at arbejde med både driftsopgaver og samtidig understøtte vores udvikling af organisationen.  

   Arbejdsopgaverne vil blandt andet rumme

  • Sikre effektiv visitation og sagsflow – så borgerne får hurtigst mulig hjælp
  • Overblik over visitation og igangværende sager (fx sikre data i diverse Excelark)
  • Understøtte oprettelse af sager i journalsystemet (DOMUS), samt dokumentere heri
  • Understøtte at frontmedarbejderne journaliserer i DOMUS
  • Tæt og koordinerende samarbejde med ledelse i Brobyggerne
  • Tæt samarbejde med kontaktpersoner, familiebehandlere og psykologer i Brobyggerne
  • Samarbejde med myndighedsområdet
  • Understøtte afholdelse af møder med myndighed og familier
  • Udarbejde kontrakter samt løbende justeringer heraf

Om dig som visitator

  • Du har et godt overblik og stor lyst til at samarbejde i en organisation med en omskiftelig hverdag
  • Du har flair for koordinering og strukturering af dine administrative opgaver
  • Du trives med travlhed i perioder
  • Du er en stærk formidler på skrift og i tale  
  • Du har en teambaseret og samarbejdende tilgang  
  • Du er i stand til ikke kun at spille dig selv stærk, men især også dine kollegaer 
  • Det er en fordel at have kendskab til myndighedsområdet, DOMUS og målgruppen, men er ikke et krav
  • Din faglighed kan være socialrådgiver, socialpædagog eller anden relevant uddannelse

Vi tilbyder

  • Et afvekslende og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til udvikling og mulighed for at påvirke dit eget arbejdsliv
  • At indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi sætter arbejdsmoral, trivsel og humor i højsædet
  • Mulighed for løbende kurser og uddannelser og personlig udvikling
  • Et spændende arbejde med mange opgaver og tværfagligt samarbejde
  • At blive en del af en innovativ og foranderlig indsats i Københavns Kommune med høj faglighed, godt kollegialt miljø og tillidsbaseret og medledende ledelse
  • Kontinuerlige 1:1 samtaler med de to afdelingsledere

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Tiltrædelse ønskes snarest muligt.

Der er tale om to stillinger, en stilling er fastansættelse på fuld tid (37 timer ugentligt) og en stilling i et 9 måneders barselsvikariat på fuld tid (37 timer ugentligt).

Vi indhenter børne- og straffeattest samt referencer som led i rekrutteringen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte tilbudsleder Karin Christina Nøhr Larsen fra uge 31 på 61 61 07 56.

Du kan også læse mere om os her Om Brobyggerne | Børnesocialpsykiatri.

Søg via linket senest onsdag den 13. august 2025
Vi afholder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning snarest.

Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap.

Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra d. 1. januar 2025 består SOF af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed.

Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.