Disponenter til Hjemmeplejen Vesterbro, Kgs. Enghave, Valby
Har du overblik, organisatorisk sans og en sundhedsfaglig baggrund – og har du lyst til at spille en central rolle i den daglige drift af hjemmeplejen?
Hjemmeplejen Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby (VKV) søger engagerede og strukturerede disponenter til vores lokation på Krumtappen i Valby, som er centralt placeret med nem adgang til bus- og S-togsforbindelser.
Om stillingerne
Som disponent bliver du en nøgleperson i planlægningen og koordineringen af den daglige drift. Du sikrer, at ressourcerne anvendes optimalt, og at borgerne modtager den rette pleje og behandling til rette tid. Stillingen kræver overblik, struktur og evnen til at samarbejde på tværs af faggrupper i en kompleks og dynamisk organisation.
Vi søger disponenter med
- sundhedsfaglig baggrund
- stærke samarbejdsevner og en systematisk tilgang til opgaver
- organisatorisk overblik og sans for detaljer
- forståelse for vigtigheden af korrekt og fyldestgørende social- og sundhedsfaglig dokumentation
- gerne erfaring med vagtplanlægning (ikke et krav)
Vi sørger for grundig introduktion og oplæring, så du bliver godt klædt på til opgaven og kan varetage disponeringen effektivt.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte
- disponering og koordinering af den daglige drift
- sikring af de rette kompetencer ift. opgaven
- samarbejde med medarbejdere, gruppeledere og faglige ledere ift. vagt- og ressourcestyring
- tværfagligt samarbejde med relevante faggrupper
- bidrag til stabil og sammenhængende drift i hjemmeplejen
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om faste stillinger i dagvagt. Weekendarbejde hver 12 uge + evt. ekstra i sommerferieperioden eller ved andre særlige lejligheder.
Arbejdstid på hverdage i tidsrummet mellem kl. 06.45 -15.30.
Tiltrædelse pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhentes børne- og straffeattest samt referencer.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Anne Hansen på 27 53 17 07.
I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe de bedste rammer for borgernes liv og sundhed. Vi er i fuld gang med at implementere Ældrereformen herunder en ny organisering med tværfaglige teams med nærvisitation (TTN).
Søg via linket senest fredag den 30. januar 2026
Vi afholder samtaler løbende og modtager ansøgninger frem til ansøgningsfristen.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på Vores hverdag | Vores hverdag.