Direktionskonsulent med politisk tæft til Ledelsessekretariatet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune

Søg jobbet

Politik og administration
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at understøtte direktionen i Danmarks største forvaltning?
Hvis du har stærke samarbejdsevner og er god til at sikre fremdrift og kommunikere klart, så læs med her.

Dine arbejdsopgaver som direktionskonsulent indebærer, at du styrer processer, sikrer kvalitet, følger op og deltager i møder sammen med direktøren. Dine opgaver er varierede men handler altid om topledelsesbetjening, hvor du er på forkant og navigerer i en politisk organisation.

Som direktionskonsulent bliver du en del af Direktions- og borgmesterteamet i Ledelsessekretariatet. Teamet arbejder tæt sammen med kollegaer og chefer i forvaltningen, så du får en bred kontaktflade, og du skal kunne samarbejde med mange forskellige faggrupper og aktører.

Din rolle i teamet er primært at varetage den daglige understøttelse af vores ressourcedirektør. Ressourcedirektøren har ansvar for økonomi, budget, IT, digitalisering, kapacitet og anlæg. Du vil være med til at sikre fremdrift ift. større indsatser og forandringer, som ofte har stor, politisk bevågenhed. Derudover vil der være opgaver, der går på tværs af de tre direktører og til tider også børne- og ungdomsborgmesteren.

Om dig
Det vigtigste for at lykkes i rollen som direktionskonsulent er, at du

  • er god til at skabe tillidsfulde relationer og dialoger med kolleger på forskellige niveauer i organisationen
  • kan arbejde med stor selvstændighed og er proaktiv
  • er systematisk og grundig ift. opfølgning og kvalitetssikring
  • er god til at kommunikere og sikre klare fortællinger
  • har en god situationsfornemmelse og giver din mening til kende
  • evner at prioritere, bevare overblikket og være løsningsorienteret i en til tider hektisk hverdag

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk organisation eller med topledelsesbetjening, men det er ikke et krav. Du behøver ikke være ekspert på ressourcedirektørens ressortområde, men vi forventer, at du er nysgerrig, og at du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse.

Om os
I vores team er vi optagede af at have et godt samarbejde både internt i teamet men også med den øvrige organisation. Hos os får du nærværende ledelse, vi sparrer med hinanden og finder løsninger sammen.

Om forvaltningen
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et spændende job i en forvaltning, hvor opgaverne er mange og den politiske bevågenhed stor. Direktions- og borgmesterteamet har otte engagerede og dygtige medarbejdere. Teamet er en del af Ledelsessekretariatet, som udover direktions- og borgmesterbetjening arbejder med kommunikation og presse. Sekretariatet har 28 medarbejdere og er en del af Center for Politik og Kommunikation.

Børne- og Ungdomsforvaltningen driver og udvikler dagtilbud, skoler, fritids- og specialtilbud. Med omkring 18.000 ansatte er vi Danmarks største forvaltning. Du kan læse mere om Børne- og Ungdomsforvaltningen her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. november 2025. Dine løn- og ansættelsesforhold bliver fastsat i henhold til gældende overenskomst, og løn er efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Øvrige oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af direktions- og borgmesterbetjening Jane Damm på 30 66 59 90 eller sekretariatschef Ellen Vestager Riis på 30 59 57 70.

Søg via linket senest tirsdag den 16. september 2025
Vi forventer at holde 1. ansættelsesrunde mandag den 22. september.