Nu kan du igen ringe til Københavns kommunes hovednumre

Vi har i dag haft et teknisk nedbrud, som gav udfordringer med at komme igennem til Københavns Kommunes hovednummer. 
Leverandøren har fundet og udbedret fejlen. Du kan derfor igen ringe til Københavns Kommune, som du plejer. 
Vi beklager de gener, det eventuelt har medført.

Digital Læring søger visionær teamkoordinator til at stå i spidsen for én af Danmarks måske bedste digitale læringsenheder

Søg jobbet

IT og digitalisering
Fuldtid
Fastansættelse

Er du optaget af, hvordan vi bruger digital læring og AI klogt i en stor offentlig organisation?
Motiveres du af at hjælpe teamet med projektfordeling, kundestyring og at få processer og økonomi til at hænge sammen fra A til Z?

Så er du måske vores nye teamkoordinator i Digital Læring.

Om os
Digital Læring er et erfarent, selvkørende og velfungerende team med stor diversitet – fagligt såvel som personligt. Vi udvikler og driver digitale læringsløsninger, der understøtter organisationens behov for kompetenceudvikling. Vi har brug for en 'chauffør' med overblik, der kan samle trådene, skabe sammenhæng og være med til at understøtte en klar retning for vores arbejde.

Nysgerrig? Lad dig inspirere af vores spændende opgaver

Dine opgaver
Du får en central rolle i at koordinere vores opgaver, hvilket blandt andet er at

  • varetage dialog med vores samarbejdspartnere, herunder kontrakter, løbende kontakt, forventningsafstemning og opbygning af relationer og netværk
  • sikre synlighed af Digital Lærings ydelser og løsninger over for nuværende og nye samarbejdspartnere
  • koordinere teamets ressourcer, så opgaver, deadlines og kompetencer går op i en højere enhed
  • sikre, at proceskæden i Digital Læring hænger sammen på tværs – fra behovsafklaring til udvikling, produktion, implementering og drift – så vi udnytter hinandens kompetencer bedst muligt
  • understøtte og videreudvikle retningen for Digital Læring, herunder hvordan vi udnytter potentialet i AI fx inden for vores metoder, produkter og produktion
  • håndtere administrative opgaver, herunder sikrer planlægning, opfølgning og dokumentation i vores leverancer
  • bidrage til økonomistyring, budgetter og fakturering

Kvalifikationer
Vi forventer, at du har en stærk faglig og organisatorisk profil og trives i rollen som samlende koordinator, samt

  • har erfaring med at arbejde i en offentlig organisation, gerne i en politisk styret kontekst
  • har en akademisk baggrund, fx inden for pædagogik, læring, kommunikation, IT eller lignende, og kan omsætte teori og analyser til konkrete løsninger
  • har erfaring med digitale leverancer, herunder kontrakter, opfølgning og udvikling af samarbejder over tid
  • har forståelse for – og gerne erfaring fra – et bureau- eller konsulentlignende miljø, hvor ydelser leveres mod betaling, og hvor økonomi, budgetter, prognoser og fakturering er en naturlig del af hverdagen
  • er fremsynet i forhold til AI og digital læring og kan omsætte teknologiske muligheder til realistiske og værdiskabende initiativer

Derudover vil det være en fordel, hvis du har arbejdet med projektledelse og produktion af digitale læringsprodukter.

Er det dig?
Du vil lykkes i rollen som teamkoordinator, hvis du

  • har stærke interpersonelle kompetencer og kan bevare og videreudvikle den allerede eksisterende gode samarbejdsånd, tillid og åbne dialog, vi har i teamet
  • ser potentialet i hver medarbejder og hvordan det kan udnyttes til gavn for både den enkelte og teamet
  • sikrer sammenhæng og fælles retning på tværs af teamet – blandt andet ved at arbejde med fælles metoder og standarder
  • har mod på at gå nye veje og afprøve nye metoder og løsninger
  • kan facilitere og indgå i et samarbejde om en tydelig vision for teamet og kan omsætte den til konkrete mål og prioriteringer

Løn- og ansættelsesvilkår 
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer. Det arbejdssted vil være Nyropsgade 3 i København V. Vi ønsker stillingen besat den 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter. Vi indhenter reference i forbindelse med ansættelsen. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kenntt Mogensen på 21 76 17 95.

Søg via linket senest søndag den 31. maj 2026
Vi forventer at holde 1. samtaler tirsdag den 9. juni og 2. samtaler torsdag den 11. juni. Der vil være en mindre opgave i forbindelse med anden samtale, som forberedes på dagen. 

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen 
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.