Dedikeret mad- og børneglad medarbejder til Børnehuset Nansensgade
Søg jobbet
Vi søger en faglært eller ufaglært køkkenmedarbejder, der sammen med vores faste køkkenmedarbejder kan samarbejde om at lave skøn mad til 172 dejlige børn midt i København K.
Vi er en stor institution med 72 vuggestuebørn fordelt på seks stuer og 88 børnehavebørn fordelt på fire stuer og i alt ca. 45 ansatte. Vi har travlt, men er gode til at passe på hinanden og har et fantastisk arbejdsfællesskab.
Hver dag serveres der flere måltider med særligt fokus på frokost og eftermiddagsmad. Der bages frisk brød hver dag, og det meste maden laves fra bunden. Vi har et fint og meget stort industri køkken i vores kælder. Køkkenet er godt indrettet med diverse ergonomiske køkkenmaskiner. Maden køres fra køkkenet på stikvogne til husets fire etager. På den måde er der arbejdsro og samtidig mulighed for at hilse og møde husets søde børn og medarbejdere og få en snak om dagens mad.
Børnehuset Nansensgade er er en del af klynge IBØ - C, og i klyngen har vi et køkkennetværk, hvor køkkenpersonalet i de forskellige børnehuse mødes for fælles sparring. Internt i børnehuset mødes vi ca. fire gange årligt med ledelse, køkkenmedarbejdere og en repræsentant for henholdsvis vuggestuen og børnehaven.
Vi har igennem flere år haft et fint og givende samarbejde med Meyers Madhus. Et samarbejde som har øget vores fokus på grøn mad. Huset lever op til alle Københavns Kommunens madpolitikker, såsom bæredygtighed og madspild.
Vi forventer, at du
- indgår i, og kan tage ansvaret for, fødevarehygiejne og daglig rengøring
- kan indgå i den daglige madlavning
- indgår i et konstruktivt samarbejde med det pædagogiske personale
- er i stand til at udføre de arbejdsopgaver, der er forbundet med udpakning af varer, madlavning samt rengøring og opvask
- har lyst til at eksperimentere med råvarer, tilberedningsmetoder, smag og konsistens samt afprøve nye madretter sammen med vores anden køkkenmedarbejder.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Stillingen er pp 30 timer ugentligt og er midlertidig fra den 1. august til 31. december 2026.
Ddin arbejdstid vil ligge i tidsrummet mellem kl. 8.00-15.30.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Bettina Klein på 20 37 64 96 eller på mail: tu4b@kk.dk.
Søg via linket senest søndag den 5. juli 2026