Dansklærere og matematiklærere til Skolen på Islands Brygge (orlovsstillinger)
Bliv en del af vore store og spændende skole.
Vi søger engagerede og dygtige lærere til orlovsstillinger fra den 1. august 2025 og frem til sommeren 2026 til følgende fagområder
- dansk
- matematik
Stillingerne er på fuld tid og tidsbegrænsede, men da vi er en stor og udviklingsorienteret skole, vil der være gode muligheder for forlængelse eller fastansættelse efter orlovsperioden.
Om Skolen på Islands Brygge
Skolen på Islands Brygge er en velfungerende folkeskole i København, fordelt på to matrikler: basisskole (0.-5. klasse) på Artillerivej 57 og udskoling (6.-9. klasse) på Artillerivej 130. Vi bruger aktivt vores unikke omgivelser – by, havn og fælled – i undervisningen. Bevægelse, variation og åbenhed er centrale elementer i hverdagen.
Vores værdigrundlag – fællesskab, tillid, respekt, mestring og glæde – gennemsyrer skolens kultur og pædagogiske praksis. Vi arbejder med et positivt og anerkendende menneskesyn, hvor alle børn skal opleve sig som en vigtig del af fællesskabet og kunne deltage aktivt i skolens liv.
Om stillingerne
Vi søger lærere til undervisning i henholdsvis dansk og matematik, afhængigt af fagkompetencer og skolens aktuelle behov. Det vil desuden være en fordel, men ikke et krav, hvis du har undervisningskompetencer i musik, idræt, natur/teknologi eller engelsk.
Du bliver en del af et lodret team fra 0.-5. klasse, hvor samarbejde, fælles planlægning og fleksibilitet er en naturlig del af hverdagen. Undervisningen tilrettelægges med blik for variation, udeskole og børnenes aktive deltagelse.
Vi tilbyder
- en ambitiøs medarbejdergruppe med et højt engagement
- godt samarbejde i teams
- elever, der trives og vil lære
- en forældrekreds med engagement og interesse i skolen
- gode fysiske rammer med mulighed for en varieret undervisning
Vi forventer, at du
- er læreruddannet
- kan være katalysator for elevernes læring og trivsel
- er pædagogisk ambitiøs
- ser en sammenhæng mellem faglighed og kreativitet i alle fag
- har gode samarbejdskompetencer
Du passer bedst til skolen, hvis du
- har et positivt og anerkendende menneskesyn
- er en inspirerende kollega og underviser
- er team- og udviklingsorienteret
Ansættelsesforhold
Stillingerne er omfattet af Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og Københavns Kommune og gældende arbejdstidsaftale. Løn og ansættelse følger gældende aftaler mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening.
Ansøgning
Husk at angive dine fagkompetencer, relevant erfaring og dokumentation for uddannelse.
Mere information
Har du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jean Kristiansen på 23 27 04 52.
Søg via linket senest søndag den 1. juni 2025
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 12. juni på Artillerivej 57. I forbindelse med samtalerne vil vi meget gerne høre om afprøvede undervisningsforløb, som du måtte ønske at fremhæve, og som du har erfaring med at implementere.