Dansklærer/undervisningspersonale til Lergravsparkens Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Lergravsparkens Skole søger dansklærer/undervisningspersonale til vores 4. årgang, der med høj faglighed, kraft og engagement brænder for sine fag og vil være med til at medudvikle på vores spændende skole i København. Med til stillingen hører også en del ressourcetimer i dansk og lidt engelsk og kulturfag i samme klasse.

Du vil få mulighed for at

  • sætte retning og nye standarder inden for dit fag og for at være en del af nogle udviklende- og ambitiøse teams, hvor der er mulighed for sparring, kreativitet, nytænkning og udvikling
  • opleve en masse dygtige og søde kollegaer samt en masse herlige elever

Vores engagerede medarbejdere, skolebestyrelse og ledelse samarbejder dagligt om at skabe de bedste rammer for elevernes udvikling fagligt, socialt og personligt. Personalegruppen har et højt ambitionsniveau, et stort engagement og en god samarbejdsvilje, som udgør et sundt og godt arbejdsmiljø.

Vi arbejder i professionelle årgangs- og fagteams og er gode til at samarbejde omkring de glæder og udfordringer en hverdag byder på. Vi ligger lige ved metro og offentlig transport. Vi har fast mødedag ellers er vi meget fleksible og gør os umage med at byde nye kollegaer velkommen til vores skole.

Vi forventer, at du

  • er læreruddannet eller har stor erfaring og viden i fagene
  • er udviklingsorienteret og sætter din faglighed højt
  • har en inkluderende og anerkendende tilgang til eleverne
  • er en dygtig klasseleder
  • kan håndtere en hverdag med mange bolde i luften
  • er interesseret i at arbejde med en af skolens mange linjer
  • ser det fælles teamsamarbejde, som det naturlige omdrejningspunkt i arbejdet
  • er omstillingsparat og brænder for dine fag

Om os
Skolen er tre-fire sporet med ca. 860 dejlige børn fra 0.-9. klasse. Skolen består af 90 pædagogiske medarbejdere, 13 tekniske og administrative medarbejdere og fem ledere.

Vi passer godt på hinanden, sparrer, lytter og handler og deler alle ansvaret i forhold til at lave det bedste læringstilbud for unge mennesker i byen.

Ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er på fuld tid og klasselærerarbejde indgår i stillingen.

Vi håber, at du kan starte snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Ansættelsesområdet er Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen. 

Mere information
Vil du vide mere om vores skole og stillingen, kan du ringe til skolens nummer på 33 17 50 00, kontakte skoleleder Rasmus Schmidt på mail ip2g@kk.dk eller Line Lund på mail dn4r@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 28. juli 2025
Vi afholder samtaler den 31. juli 2025.