Dansklærer til udskolingen på Langelinieskolen (barselsvikariat)
Vi søger en lærer til et barselsvikariat, der kan undervise i dansk, historie og kristendom. Måske er det dig, der bliver vores nye dansklærer efter sommerferien, hvor vi har brug for en lærer til at tage en af vores 9. klasse i dansk og være tovoksen i dansk i en 8. klasse i et barselsvikariat frem til efterårsferien. Derudover er der timer i historie og kristendom i udskolingen i vikariatet. Fra efterårsferien og frem til vinterferien (uge 7) vil der være mulighed for at fortsætte i et vikariat som dansklærer i en 3. klasse kombineret med historie og evt. engelsk og/eller idræt på 3. årgang.
Langelinieskolen er en folkeskole fordelt på fire-fem spor, og har i dagligdagen et tæt fagligt og didaktisk samarbejde med vores KKFO, vores afdeling for børn med høretab (SPK) og vores elevhjem. Hos os kan du blive en del af en Østerbroskole i udvikling, en aktiv forældrekreds og et værdigrundlag, der tager afsæt i, at Langelinieskolen skal være en skole for alle.
Hvem er du?
Vi forventer, at du
- er færdiguddannet dansklærer eller under uddannelse til lærer og med et hjerte, der banker for litteratur, medier, læsning og dannelse
- er en lærer med OL-medalje i relationer, som tør sætte dig selv på spil, og som er klar over din egen vigtige rolle i et klassefællesskab
- er en kollega, der ønsker at samarbejde og at nørde og fordybe sig i emner
- en lærer, der både kan lave solide planer, og som kan afvige fra dem, når intuitionen siger dig, at det er nødvendigt
- er en lærer, der søger hjælp og sparring, som en naturlig måde at udvikle sig på, og som er god til at give det til andre
Vi har stort fokus på, at her skal være rart at være, og gør os umage for at skolen fremstår hyggelig. Vi kæmper ligesom alle andre skoler for at børnene passer på deres skole og er stolte og glade for at gå hos os. Vi har et tæt samarbejde med forældre og ved, at vi med ærlighed, åbenhed og nysgerrighed begge veje kan lykkes med at få børn og børnefællesskaber til at trives og udvikle sig.
Hos os møder du dejlige børn, der boltrer sig i et skolemiljø i smukke og anderledes omgivelser midt på Østerbro. Og så kommer du til at arbejde i et stærkt fagligt, socialt og kollegialt arbejdsmiljø. Vi er en arbejdsom og aktiv medarbejderstab i godt humør, og vi har flere udviklingsprojekter i gang mht. fx læsning, matematik, børn med særlige forudsætninger og behov, rummelighed og læringsmiljø. Vores fælles fokus er på trivsel, faglighed og inklusion. Langelinieskolen er udover at være en folkeskole også en Rettighedsskole, der indgår i et samarbejde med UNICEF Danmark og landets øvrige Rettighedsskoler.
Skolen er organiseret på to matrikler – børnehaveklasse-4. klasse på Kastelsvej og 5.-9. klasse i Holsteinsgade. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen med afsæt i årgangsteams. På Kastelsvej er også vores fritidsinstitution og vores specialklasserække for børn med høretab. Vi lægger vægt på, at du er læreruddannet eller underuddannelse med linjefag i dansk og gerne nogle af de andre fag, der kan komme i spil. Og vi lægger vægt på, at du har stærke faglige, sociale og pædagogiske kompetencer, samt et ressourceorienteret børnesyn, såvel ift. undervisning som at indgå i et tæt teamsamarbejde.
Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet har som udgangspunkt en beskæftigelsesgrad på 90%, men det er muligt både at gå ned på 80% eller op på 100%. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Du kan få yderligere oplysninger hos afdelingsleder Kasper Kølleskov på 21 76 82 26 eller souschef Sanne Top på 30 34 39 45.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV med angivelse af tidligere beskæftigelse (varighed og omfang) samt uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 19. juni 2026
Vi holder samtaler løbende umiddelbart efter ansøgningsfristen.