Dansklærer til mellemtrinnet på Peder Lykke Skolen

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

Har du en stærk danskprofil til indskoling- og mellemtrin og brænder for teamsamarbejde? Så er vi skolen for dig. Vil du med på holdet?

Peder Lykke Skolen søger en dansklærer til mellemtrinnet med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi er en skole liggende centralt på Amager, tæt på Amager Fælled og DR Byen.

Hvad indebærer stillingen?
Stillingen er på vores 4. årgang med dansk, historie og kristendom. Der er til stillingen også knyttet co-teaching-timer med kollegaer på årgangen.

Det vigtigste for os er, at du har en stærk danskprofil til indskoling- og mellemtrin. Har du også linjefagskompetencer i nogle af de andre fag, er det kun et plus, men manglende linjefagskompetencer i de andre fag skal ikke afholde dig fra at søge stillingen.  

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

En skole med åbne rammer og stærkt fællesskab
Peder Lykke Skolen er en nyrenoveret åben plan-skole med rummelige fællesarealer og en moderne tilgang til læring. Vi er opdelt i indskoling (0.-5. årgang) og udskoling (6.-9. årgang), og vores faciliteter omfatter bl.a.

  • fire aldersopdelte skolegårde
  • personale- og forberedelsesrum i hver afdeling samt personalefitness
  • et nyt madhus – skolens samlingspunkt med madkundskabslokale og sciencehus
  • et lokalmiljø med mulighed for mange forskellige ture i gåafstand til natur, legepladser og kultur som fx teater

Vores klasseværelser har ingen døre (på nær hos børnehave- og førsteklasser), hvilket giver en unik mulighed for at skabe et åbent læringsmiljø. Vi tror på fællesskab, samarbejde og faglig sparring, og vi har et stærkt teamsamarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi har desuden to-lærertimer, fordi vi ved, at vi udvikler os bedst i fællesskab. Vores lærere underviser i gennemsnit 24 lektioner om ugen. For nyuddannede lærere er gennemsnitstimetallet 23 lektioner om ugen samt en tilknyttet mentor.

Hvem er du?
Vi søger en engageret lærer, der

  • er læreruddannet, arbejder med tydelig klasseledelse og er fagligt stærk både i linjefag, didaktik og pædagogik eller lignede baggrund
  • brænder for teamsamarbejde og ønsker en skole, hvor vi løfter i flok
  • er åben for feedback og ser værdi i at dele undervisning med kolleger
  • har et ressourceorienteret børnesyn, stærke relationskompetencer samt en anerkendende tilgang til både børn og voksne

Vi tilbyder

  • en dynamisk og fagligt stærk lærergruppe med plads til humor og faglig sparring
  • undervisning i nyrenoverede lokaler med moderne faciliteter
  • en udviklingsorienteret skole, hvor der er plads til nye initiativer
  • en skole, hvor lærernes stemme vægtes højt
  • et stærkt lærer-pædagog-samarbejde med fokus på mangfoldige læringsfællesskaber

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er fuld tid. Tiltrædelse snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Nina Petersen på 21 64 48 28.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 20. februar 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.

Vi glæder os til at høre fra dig.