Dansklærer til barselsvikariat på Skolen på Islands Brygge – bliv en del af vores store og spændende skole
Vi søger en dansklærer til en af vores 2. klasser. I skemaet ligger, udover dansk, også historie, kristendom, billedkunst og musik i samme klasse samt svømning på 5. årgang. Det vil i begrænset omfang være muligt at justere skemaet. Du vil dele klasselærerfunktionen med klassens matematiklærer. Du bliver en del af et lodret team fra 0.-5. klasse, hvor samarbejde, fælles planlægning og fleksibilitet er en naturlig del af hverdagen. Undervisningen tilrettelægges med blik for variation, udeskole og børnenes aktive deltagelse.
Om Skolen på Islands Brygge
Skolen på Islands Brygge er en velfungerende folkeskole i København fordelt på to matrikler: Basisskole (0.-5. klasse) på Artillerivej 57 og udskoling (6.-9. klasse) på Artillerivej 130. Vi bruger aktivt vores unikke omgivelser – by, havn og fælled – i undervisningen. Bevægelse, variation og åbenhed er centrale elementer i hverdagen. Vores værdigrundlag – fællesskab, tillid, respekt, mestring og glæde – gennemsyrer skolens kultur og pædagogiske praksis. Vi arbejder med et positivt og anerkendende menneskesyn, hvor alle børn skal opleve sig som en vigtig del af fællesskabet og opleve at deltage aktivt i skolens liv.
Vi tilbyder
- en ambitiøs medarbejdergruppe med et højt engagement
- godt samarbejde i teams
- elever, der trives og vil lære
- en forældrekreds med engagement og interesse i skolen
- gode fysiske rammer med mulighed for en varieret undervisning
Vi forventer, at du
- er læreruddannet
- kan være katalysator for elevernes læring og trivsel
- er pædagogisk ambitiøs
- ser en sammenhæng mellem faglighed og kreativitet i alle fag
- har gode samarbejdskompetencer
Du passer bedst til skolen, hvis du
- har et positivt og anerkendende menneskesyn
- er en inspirerende kollega og underviser
- er team- og udviklingsorienteret
Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er på fuld tid. Stillingen er ledig fra 1. december 2025. Stillingen er omfattet af Overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen og Københavns Kommune samt gældende arbejdstidsaftale. Løn og ansættelse sker efter gældende aftaler mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Københavns Kommune har en aktiv ligestillingspolitik og ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere – uanset baggrund – til at søge.
Mere information
Se mere om skolen på hjemmesiden. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lena Sø Rocha på 24 92 95 78.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV med angivelse dine fagkompetencer og relevant erfaring samt uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 19. oktober 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 23. oktober på Artillerivej 57. I forbindelse med samtalerne vil vi meget gerne høre om afprøvede undervisningsforløb, som du måtte ønske at fremhæve, og som du har erfaring med at implementere.