Dansklærer til 6. årgang på Kalvebod Fælled Skole – vil du være en del af en skole i medvind?
Da vores dygtige dansklærer har valgt at rykke tættere på sin familie, søger vi på Kalvebod Fælled Skole en engageret og fagligt stærk dansklærer til 6. årgang, der kan tiltræde snarest muligt.
Hvorfor kalder vi os en skole i medvind?
Fordi vi har
- en fantastisk børnegruppe og forældre, der værdsætter det gode samarbejde
- et stærkt og velfungerende kollegialt fællesskab
- en synlig og nærværende ledelse
- en kultur, hvor vi passer godt på hinanden – både børn og voksne
- to-voksentid i alle klasser – med fordobling af antallet af timer fra skoleåret 2025/26
Vi tilbyder dig en dedikeret 6. årgang, som netop har gennemgået en klassedannelse og er klar til at blive løftet af en ny, dygtig lærer – i tæt samarbejde med et engageret team.
Hvem er du?
Vi søger en lærer
- med linjefag i dansk og erfaring eller interesse for mellemtrinnet
- der brænder for relationsarbejdet og en tydelig klasseledelse
- med en solid og afprøvet pædagogisk værktøjskasse
- der vil bidrage aktivt til det faglige og kollegiale fællesskab
Har du også kompetencer indenfor fx håndværk/design, madkundskab eller tysk, er det et stort plus. Har du særlige interesser – måske spiller du elguitar, er fodboldtræner eller noget helt tredje – så vil vi meget gerne høre om det. Det vigtigste er, at du bringer faglighed, engagement og lysten til at gøre en god skole endnu bedre.
Om Kalvebod Fælled Skole
Kalvebod Fælled Skole er en moderne og ambitiøs folkeskole beliggende midt i Ørestads unikke byog naturomgivelser. Som en forholdsvis ny skole bygger vi på stærke værdier, hvor fællesskab, faglighed og trivsel går hånd i hånd. Vores fysiske rammer er skabt til varieret undervisning og bevægelse, og vi arbejder målrettet på at skabe en hverdag, hvor både børn og voksne trives og udvikler sig.
I skoleåret 2025/26 har vi særligt fokus på at blive endnu dygtigere til
- sproglig udvikling
- forebyggende trivselsindsatser
- læse- og skriveteknologier i alle fag
Lyder det som noget for dig?
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse. Vi ønsker, at du kan starte den 1. juli 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte mellemtrinsleder Dorte Hellegaard på 23 41 32 59 for en uformel samtale. Du kan også se vores lille præsentationsfilm her, lavet sidste sommer med den daværende 4. årgang.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest tirsdag den 20. maj 2025
Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 23. maj kl. 15-17.00.