Dansklærer til 1. årgang på Nyboder Skole

Søg jobbet

Undervisning
Fuldtid
Fastansættelse

 Er du den, vi søger? Og er vi den skole, du gerne vil være en del af?

Så er du måske vores kommende dygtige dansklærer, og så hører vi meget gerne fra dig.

Vi søger en dansklærer til 1. årgang på vores fantastiske skole med skønne elever og gode kolleger.

Dansklærer til 1. årgang
Har du lyst til at være med til at give vores yngste elever en tryg, lærerig og god start på skolelivet? Så er det måske dig, vi søger som dansklærer til 1. årgang på Nyboder Skole.

Som dansklærer i vores almenafdeling vil du varetage dansk på 1. årgang. Har du kompetencer inden for andre fag, ser vi gerne på mulighederne for at bringe dem i spil.

I indskolingen har vi særligt fokus på at skabe en tryg og inspirerende skolestart med nærværende voksne, tydelige rammer og gode relationer. Vi arbejder tæt sammen om at understøtte både børnenes faglige udvikling og deres sociale trivsel.

Vi lægger vægt på tydelig klasserumsledelse og evnen til at skabe trygge og gode relationer til eleverne – samtidig med at du har blik for den faglige udvikling.

Du bliver en del af et engageret årgangsteam med lærere og pædagoger fra KKFO og vil være tæt på eleverne i forbindelse med emneuger, skole-hjem-samarbejde og øvrige aktiviteter på skolen.

Vi søger dig, der har lyst til at være en tydelig, nærværende og engageret voksen omkring vores elever, og som vil være med til at skabe en skolehverdag, hvor børnene føler sig set, hørt og har lyst til at lære.

Om Nyboder Skole
Nyboder Skole er en levende og engageret skole i hjertet af København, hvor elevernes trivsel står højt på dagsordenen. Vi er stolte af at have elever, der trives, er glade for deres skole og oplever sig som en vigtig del af fællesskabet.

Nyboder Skole har ca. 420 elever, hvoraf ca. 50 elever går i vores taleklasserække. Vi arbejder ud fra princippet om årgangsundervisning og samarbejder på tværs af afdelinger, når det giver mening.

Vi arbejder målrettet med at skabe trygge og inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn oplever at høre til. Vi har fokus på at udvikle mangfoldige børnefællesskaber, hvor der er plads til forskellighed, og hvor alle børn får mulighed for at deltage og bidrage.

På skolens hjemmeside kan du læse mere om vores målsætning, taleklasserækken og pædagogiske principper.

Du bliver en del af et engageret kollegafællesskab, hvor vi vægter faglig sparring, samarbejde og en fælles tilgang til børnene højt.

Ansættelsesvilkår
Stillingen udgør 37 ugentlige løntimer og indebærer ud over elevtimer også teamsamarbejde, afdelings- og udviklingsmøder og andre opgaver i tilknytning til undervisningen og skolens øvrige virksomhed.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst, og der vil blive indhentet børne- og straffeattester.

Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, race, religion, seksuel orientering eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos souschef  Thomas Diechmann og skoleleder Jens Arnt på 33 66 49 50.
 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 27. oktober 2026