Dansklærer og læsevejleder til Dyvekeskolen
Vil du have et job på en skole med spændende projekter?
Brænder du for læsevejledning, og vil du være med til at sætte dit præg på en skole i hastig udvikling?
Er du engageret og dygtig til at danne relationer og til klasseledelse?
Så er Dyvekeskolen måske den rigtige skole for dig.
Om dig
Vi søger en tydelig og relationsstærk lærer. Stillingen vil indebære undervisning i dansk i en 1. klasse. Derudover vil du blive skolens læsevejleder sammen med vores ordblindevejleder.
Vi forventer, at du er stærk indenfor følgende områder
- stærk og tydelig klasseledelse
- faglig dygtig og ambitiøs
- god til at danne relationer til skolens elever
- bidrage til et forpligtende teamsamarbejde på årgangen og i klassen
Derudover vil det være en fordel, hvis du er læsevejlederuddannet eller har ambitioner indenfor området.
Om os
Dyvekeskolen er en basisskole fra 0.-6. klasse, som er med i 4-skolesamarbejdet på Amager. Dette betyder, at vores elever fra 7. klasse fortsætter på Højdevangens Skole. Vi har et tæt og udviklende samarbejde med de tre andre skoler i 4-skolesamarbejdet. Dyvekeskolen har samlet ca. 800 elever og er firesporet fra 0.-6.klasstrin. Vores elever kommer fra de omkringliggende villakvarterer, lejligheder og haveforeninger.
Skolen rummer også to specialklasserækker. En for elever med generelle indlæringsvanskeligheder fra 0.-10. klasse og en for elever med udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser, som åbnede i august 2023. Eleverne kommer fra hele København.
Vi er en udviklingsorienteret skole, der gerne får inspiration udefra og gerne deler vores erfaringer med andre. Vi arbejder med udgangspunkt i skolen vision, der hedder 'Vi kan, vi vil, vi tør! Vi gør en forskel'.
I august 2014 vandt skolen prisen for året skolebyggeri, da skolen var blevet totalrenoveret. Skolen tilbyder derfor gode fysiske rammer for elever og medarbejdere.
Dyvekeskolen arbejder med følgende indsatsområder, som du vil blive en del af
- relationssledelse – hvordan kan vi skabe bedre læringsmuligheder i klasserummet
- tværprofessionelt samarbejde mellem lærere og pædagoger og arbejde med co-teaching
- modtagelse af nye medarbejder – vi vil gerne sikre, at vores nye medarbejdere får den bedst mulige start på Dyvekeskolen, derfor arbejder vi med et særlig tilrettelagt program til alle vores nye pædagogiske medarbejdere
- professionelle læringsfælleskaber – Dyvekeskolen har siden skoleåret 22/23 været i gang med et udviklingsprojekt, støttet af A.P. Møller fondsmidler, hvor vi er blevet undervist og har udviklet på professionelle læringsfællesskabet
Vi tilbyder
- 120 engagerede kolleger
- 800 glade elever
- et godt skole/hjemsamarbejde
- en skole i grønne omgivelser, der ligger tæt på Amager Fælled
Ansættelsesvilkår
Stillingen er fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse den 1. november 2025 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Du kan få yderligere oplysninger hos souschef Gitte Kastrup på 35 30 30 90/r05r@kk.dk. Se også oplysninger om skolen her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og evt. anbefalinger og referencer.
Søg via linket senest fredag den 17. oktober 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 43-44.