Dansk- og engelsklærer med hjerte for mellemtrinnet til Korsager Skole
Er du en fagligt stærk og engageret dansk- og engelsklærer med lyst til at gøre en forskel – både i klassen og blandt kollegerne?
Så har vi måske stillingen til dig. Korsager Skole søger en dygtig og relationsstærk dansklærer, der samtidig har lyst til at være primærlærer på mellemtrinnet.
Vi er en velfungerende folkeskole med støt stigende børnetal i Københavns Kommune. Vi ligger i hjertet af Brønshøj/Husum og har masser af natur omkring os. Vi er 90 dygtige og glade medarbejdere og ca. 800 søde elever, fordelt på tre-fem spor. Vi har gode faglokaler, smartboards i alle lokaler og bedst af alt, er vi et lærerværelse fyldt med smil, varme og hjælpsomhed.
Dansk- og engelsklærer med hjerte
Vores 4. årgang i vores dejlige mellemtrinsteam mangler en kollega, da transporttiden alligevel blev for lang for en af vores lærere. Vi søger derfor en lærer, der brænder for elevernes faglige og sociale udvikling og ønsker at arbejde på en skole, hvor vi prioritere teamsamarbejdet. Som noget særligt på Korsager Skole prioriterer vi faste lektioner hver uge, hvor de to primærlærer (dansk- og matematiklæren) har klassen sammen. Det giver mulighed for enten holddeling eller fælles undervisning. Vi ser det som en stor styrke ift. elevernes læring og lærernes muligheder for faglig sparring omkring didaktik og klasseledelse. Ud over denne faste fællestid med klassen har hver årgang faste ugentlige timer til co-teaching.
Samlet indeholder stillingen dansk, kristendom og billedkunst i én 4. klasse, engelsk i alle fire 4. klasser, seks lektioner i vores ressourcecenter, i alt 25 lektioner.
Som kommende lærer på Korsager Skole skal du være tydelig i din klasseledelse og anerkendende i din tilgang til elever, forældre og kolleger. Vi sætter pris på dit kendskab til forskellige læringsformer, godt humør og personlig robusthed.
Din profil
Vi tænker, at du har en naturlig anerkendende omgangstone med elever, forældre og kolleger, og kender værdien af et fantastisk skole/hjemsamarbejde. Vi vægter derudover højt, at du
- brænder for vores elever
- er udviklingsorienteret og arbejder systematisk og struktureret
- er en dygtig klasseleder og har en anerkendende tilgang til både børn og voksne
- ser teamsamarbejde som et naturligt og vigtigt omdrejningspunkt
- er god til at tænke i kreative og løsningsorienterede muligheder
- kan skabe motivation, arbejdsglæde og fastholde vores fælles mål
- gerne vil være med til at videreudvikle vores skole
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen er i en fast stilling på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte den 1. maj 2026, hvis du da ikke kan begynde før? Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og KLF. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Vi værdsætter, at du besøger os eller tager en mobilsnak, inden du søger stillingen. Kontakt afdelingsleder Anne Werner Linnet på 29 21 45 81. Du kan også altid se mere om skolen her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest mandag den 16. marts 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.