Dagplejere til flerbørnshuse i Dagplejen i Københavns Kommune

Søg jobbet

Pædagogik
Fuldtid
Fastansættelse

Medarbejdere søges til flerbørnshuse i Dagplejen. Vi har flere stillinger i spil – både fuldtidsstillinger og deltidsstillinger.

I flerbørnshusene er I et team på tre medarbejdere til otte børn eller et team på fire medarbejdere til ti børn.

Børnene er i alderen fra 0 til 3 år. I holder til i lokaler, som vi stiller til rådighed. Lokalerne er indrettet til at skabe trygge rammer, hvor børn kan trives, lære og udvikle sig.

I teamet tilrettelægger I, i samarbejde med den tilsynsførende pædagog, selv arbejdsdagen med udgangspunkt i det enkelte barn og børnegruppens behov. Den tilsynsførende giver pædagogisk sparring, vejledning og fører pædagogiske tilsyn. Det pædagogiske tilsyn er garanti for, at den pædagogiske kvalitet og sikkerhed har den kvalitet som dagtilbudsloven kræver.

I arbejder ud fra dagplejens politikker og værdigrundlag, herunder også Den nye styrkede læreplan. Med udgangspunkt i mad- og måltidspolitikken køber I selv ind og laver mad.

Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring i arbejdet med børn fra 0 til 3 år
  • er motiveret for at tilegne dig ny viden og faglig sparring i samarbejde blandt andre med den tilsynsførende pædagog og kolleger
  • kan indgå i et team af medarbejdere og give børnene en dag med tryghed, nærvær og mulighed for udvikling
  • har let ved at kommunikere med børn, forældre, interne og eksterne samarbejdspartnere
  • har mod på at finde fælles retning i en hverdag, hvor der kan være dilemmaer i samarbejdet
  • er reflekterende, initiativrig, engageret og stabil
  • er fleksibel og omstillingsparat ift. tilrettelæggelsen af din arbejdstid
  • evt. har en pædagogisk assistent uddannelse

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Der er tale om både fuldtids- og deltidsstillinger. Tiltrædelse snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte souschef Betina Vindeballe på 21 56 21 83 eller leder Ulla Krag på 51 48 36 85.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 17. februar 2026
Vi holder ansættelsessamtaler den 19. februar 2026.