Center for Genoptræning Amager søger engageret fysioterapeut, der brænder for at arbejde med genoptræning

Søg jobbet

Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Bliv en del af et dynamisk miljø med fokus på faglighed, samarbejde og borgerinddragelse – og få indflydelse på egen kalender.

Vi søger
Vi søger en fysioterapeut til en fast stilling på 37 timer om ugen i Center for Genoptræning Amager.

Du bliver en del af et tværfagligt team bestående af fysio- og ergoterapeuter, og du kommer til at arbejde med genoptræning efter både sundhedsloven, ældreloven og serviceloven.

Du vil primært varetage ambulant genoptræning, som både omfatter individuelle forløb og holdtræning. Udgangspunktet for indsatsen er altid borgerens ønsker og de mål, som du og borgeren sammen sætter for genoptræningsforløbet. Du skal desuden løbende vurdere borgerens genoptræningspotentiale og understøttelsesbehov og behov for eksempelvis hjælpemidler eller andre relevante indsatser.

Træningen foregår primært i borgerens eget hjem eller i vores lokaler på Hans Bogbinders Allé.

Dine opgaver vil blandt andet bestå i genoptræning af borgere med ortopædkirurgiske problemstillinger, fx efter frakturer og/eller operationer, og genoptræning ved funktionsnedsættelser som følge af skader. Mange af borgerne har også geriatriske problemstillinger og den kompleksitet, der følger med. Det er derfor vigtigt, at du har forståelse for dette felt og kan varetage almene funktionsnedsættelser inden for geriatrien.

Du skal arbejde tværfagligt og bringe din egen faglighed i spil både i sundhedshuset og på tværs af organisationer. Dette sker både mundtligt og skriftligt blandt andet i vores journalsystem Cura, hvor vi deler journalnotater med vores samarbejdspartnere.

Vi tilbyder
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer. Vi prioriterer at være ”fælles om opgaverne” og forventer derfor, at man kan sætte sig selv i spil og er aktivt deltagende i at få en daglig drift til at glide.

Vi vægter trivsel på arbejdspladsen højt og har stor fokus på faglighed og borgerinddragelse.

Der er ikke langt fra medarbejder til afdelingsleder, og vi værdsætter den fælles dialog om borgerne, forløb og arbejdsdagen.

Når man er fysioterapeut i Center for Genoptræning Amager, vil man i væsentlig grad have indflydelse på egen kalender og planlægning af sine dage. Det er derfor vigtigt at have overblik og evnen til at omstille sig i forhold til opgaver og tid.

Vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig sparring omkring opgaver, både kollegaer og leder imellem, i et fælles ønsket om at understøtte den daglige drift for borgernes bedste.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Opstart tidligst den 1. september 2026.

Mere information
Er du interesseret, og vil du vide mere om stillingen, kan du ringe til afdelingsleder Søren Jensen på mobil 29 34 58 66 eller hovednummer 35 30 20 70.

Søg via linket senest søndag den 16. august 2026
Vi afholder samtaler torsdag den 20. august 2026.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.