Cater, ernæringsassistent, bager eller dig med et hjerte, der banker for ernæring, god mad og bæredygtighed til plejehjemmet Bomi-Parken på Amager

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at højne ældres livskvalitet gennem bedre mad? Er du vild med mad fra jord til bord og flere forskellige ernæringsbehov? Og vil du med os på vores bæredygtige rejse, hvor vi vægter økologi og klimavenlig mad?

Vi søger en dygtig kollega til en fastansættelse med arbejde i dagtimerne på hverdage og hver 3. weekend.

I Bomi-Parken understøtter vi beboerne i at leve det liv, de ønsker, med os som deres makkere. Heri spiller maden en stor rolle. Vi producerer maden til beboerne i eget produktionskøkken, hovedsageligt med økologiske råvarer. Vi laver dagligt alle måltider til de 86 beboere og servicerer til arrangementer, fester m.m. Vi har fokus på klimavenlig mad, som vi ønsker at lave fra bunden, både i det kolde og varme køkken, såvel som desserter og bagning. Og det har vi brug for din hjælp til.

Som noget nyt er vi blevet til profilplejehjem for vild og mangfoldig natur, og derfor sætter vi fokus på sæsonens råvarer og bæredygtighed i det hele taget. Vi har guldmærket i økologi og arbejder fortsat på at reducere vores CO2-aftryk.

Dine opgaver

  • deltage i den daglige produktion af mad til hele døgnet
  • gå forrest med din faglighed og skabe grobund for gode måltider og veltilberedt mad lavet fra bunden
  • bidrage til at vi når vores mål inden for bæredygtighed
  • kvalitetssikring gennem egenkontrol
  • tilpasse maden til beboernes forskellige ernæringsbehov og tilberede mad i de forskellige kostformer.

Din profil
Vi forventer, at du

  • er uddannet ernæringsassistent, cater, kok eller bager
  • er mødestabil og kan varetage alle typer opgaver i et køkken, også de praktiske
  • har let til smil og et glimt i øjet, og du bidrager til det gode arbejdsmiljø og arbejdsfællesskab
  • har interesse for god mad til ældre
  • tror på værdien af, at beboerne styrer opgaverne – det er dem, vi er her for
  • er målrettet og kan holde fast i målene, når det er svært
  • måske har kendskab til eSmiley.

Vi tilbyder

  • høj grad af indflydelse på køkkenteamets produktion og rig mulighed for at sætte dit eget præg med din faglighed
  • arbejdstider i dagtimerne
  • uformel omgangstone
  • at du hos os ikke er alene, vi teamer op med hinanden og giver faglig støtte og sparring.

Om Bomi-Parken
Vi er et selvejende plejehjem med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. Din arbejdsplads vil blive på Amager i vores hus, som er bygget i 2010. Her bor 86
ældre fordelt i fem teams. Vi har dejlige rammer såvel inde som ude. Læs mere her.

Vi arbejder alle for at løfte kvaliteten og har særligt fokus på at være et hjem, hvor alle har ressourcer og kan være med til at gøre en forskel. Vi tror på tværfaglighed som redskab til mangfoldighed og at lykkes sammen. Her summer af liv, og vi har en uformel omgangstone. Du vil få en masse søde kollegaer og beboere, som hjælper til, at vi sammen når vores mål.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse med tiltrædelse den 1. marts 2026 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer om ugen.

Arbejdstiderne kan variere mellem kl. 7-16.00. Stillingen er med weekendarbejde hver 3. weekend.

Løn forhandles efter gældende overenskomst.

Mere information
Vil du høre mere om os, kan du kontakte forstander kok Per Klarskov Gylstorff på 30 36 55 59 eller Mette Clemmensen på 26 73 10 55.

Søg via linket senest mandag den 26. januar 2026
Vi afholder løbende ansættelsesamtaler.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.