Botilbuddet Nordlys i København S søger tilkaldevikarer med et roligt sind og et glimt i øjet

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Velkommen til Nordlys – vi er et botilbud fyldt med liv, grin og mennesker, der gør en forskel – både for borgerne og hinanden.

Vi søger dygtige tilkaldevikarer med erfaring fra socialområdet til ansættelse snarest muligt. Vagterne kan ligge i tidsrummet klokken 06.00 til 23.00.

Her på Nordlys bor 12 voksne borgere med udviklingshæmning og/eller autismediagnoser, og nogle har psykiatriske tillægsdiagnoser. Hverdagen er aldrig kedelig, og du kommer til at arbejde med mennesker, der har brug for støtte, struktur og nogen, der tror på dem.

Borgerne er på hver deres niveau deltagende i de hjemlige opgaver såsom madlavning, indkøb og rengøring med støtte fra medarbejderne.

Hvad går jobbet ud på?
Kort sagt: Vi hjælper mennesker med at få en tryg, god og meningsfuld hverdag – også når det er svært. Du kommer til at arbejde med mennesker, der har brug for dig til at skabe en struktureret hverdag og til at støtte og lytte til deres behov.

Vi forebygger konflikter og minimerer selvskadende og udadreagerende adfærd med struktur, ro, humor og en stor portion empati.

Hvad får du ud af det?

  • Vi tilbyder onboarding deluxe – mentor, introvagter og kursus i generel viden om praksis, så du ikke føler dig som Bambi på glatis
  • Måske starter du på et nyt studie og har brug for studierelevant arbejde
  • Du får kollegaer, der både er fagligt skarpe og knivskarpe på at få dig til at grine på en mandag morgen
  • Arbejdspladsen? Vi bor på Amager i nyrenoverede boliger – hyggeligt, rummeligt og med fællesarealer, hvor der er plads til alt fra faglige drøftelser til spontane danseopvisninger
  • Vi har den rette normering, hvilket giver mulighed for meget 1:1-tid med borgerne, der styrker den højtspecialiserede pædagogiske indsats.

Hvem leder vi efter?

  • Omsorgs- og pædagogmedhjælpere med erfaring med borgere med autisme eller andre funktionsnedsættelser
  • Dig, som har mulighed for både at arbejde dag/aften og weekend
  • Dig, der har evnen til at bevare roen, når tingene spidser til
  • Dig med humor og en god portion tålmodighed – begge dele kan redde dagen!
  • Dig, der har en vilje til at arbejde med mennesker, der har brug for støtte og struktur i livet.

På Nordlys tager vi arbejdet seriøst, men vi insisterer også på at have det sjovt. Hvis du vil være en del af et team, hvor vi arbejder med hjertet og bruger hovedet, så send din ansøgning – vi glæder os til at møde dig! 

Ansættelsesforhold
Du bliver ansat som tilkaldevikar. Vi er en fleksibel arbejdsplads med en ambition om at skabe et attraktivt arbejdsliv for dig. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med en evt. ansættelse.

Mere information
Er du blevet nysgerrig og har spørgsmål, så kontakt tilbudsleder Peter Vingaard Salgado på 23 63 71 95 på hverdage i tidsrummet klokken 10.00-15.00.

Søg via linket senest torsdag den 4. september 2025
Vi indkalder løbende til samtale.