Boligrådgiver til Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen Bolig
Brænder du for det boligsociale arbejde, og vil du være med til at gøre en indsats for at forebygge, at udsatte borgere mister deres bolig?
Så er vi på udkig efter dig.
Boligrådgivergruppen er så heldig, at vi fortsat opnormeres, så hvis du vil være med til at gøre en forskel for udsatte borgere, som er i risiko for at miste deres bolig, skal du læse videre her.
Hvem er vi
En bolig er basen, hvorfra andre forhold, der giver livet værdi, kan udspringe.
Boligrådgiverne leverer en kortvarig indsats for socialt udsatte borgere, som er i risiko for at miste deres bolig. Boligrådgiverindsatsen er desuden en brobyggende indsats, hvor der skabes sammenhænge mellem borgere, professionelle aktører og civilsamfund. Vi er p.t. 23 boligrådgivere i teamet.
Boligrådgiverne er indgangen til kommunen for den almene boligsektor - efter aftale om kontaktpersonordning mellem BL Kreds 1 (Danmarks almene boliger) og Københavns Kommune.
Som boligrådgiver bliver du del af en afdeling med stort engagement og bred socialfaglig erfaring.
Indsats med rådgivning
Boligrådgiverindsatsen er en del af Housing First, som også omfatter CTI, ICM, Modificeret ACT og ACT. Alle indsatserne har det fælles formål at understøtte borgere i at bo i egen bolig. Housing First-metoderne arbejder helhedsorienteret og individuelt med afsæt i recovery tænkning.
Boligrådgiverindsatsen adskiller sig ved at være en kortere indsats med et særligt fokus på rådgivning af både borgere, og interne og eksterne samarbejdspartnere. Indsatserne har høj politisk prioritet og bevågenhed.
Som boligrådgivere arbejder vi blandt andet med følgende opgaver:
- Fastholdelse af borgere i egen bolig, som er udsættelsestruede på grund af adfærd eller boligens stand. Opgaverne består bl.a. i at afdække de problemer, der er omkring borgeren og boligen samt bistå med løsninger. Vi bistår også ved fogedudsættelser.
- Servicere almene boligafdelinger i København med råd og vejledning i forhold til socialt udsatte beboere.
- Assistere boligselskaberne i forbindelse med renoveringsprojekter og genhusning af udsatte borgere.
- Indslusning af boliganviste borgere til egen bolig i form af støtte til diverse praktiske opgaver ifm. indflytningen.
Lidt om dig
Du har en socialfaglig uddannelse, fx pædagog, socialpædagog eller socialrådgiver - og har gerne bred erfaring med målgruppen. Du har kendskab til sociallovgivningen, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra det boligsociale område.
Selvom der er tale om et meget selvstændigt arbejde, er gode kommunikations- og samarbejdsevner en vigtig forudsætning. Du skal kunne indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med øvrige medarbejdergrupper i kommunen samt være i dialog med repræsentanter fra den almene boligsektor, regionens socialfaglige medarbejdere, det civile samfund og andre relevante aktører omkring opgaveløsningen.
Vi håber, at du
- har erfaring med, eller interesse for at arbejde i borgernes hjem
- har erfaring med borgere i målgruppen og viden om psykisk lidelse og forbrug af rusmidler
- kan se dig selv opsøge borgere i boliger, som kan bære præg af mislighold, skadedyr og uhygiejniske forhold
- er interesseret i det boligsociale område
- trives med en uforudsigelig hverdag med akutte opgaver
- kan bevare en professionel og rådgivende tilgang i mødet med borgere med et højt konfliktniveau
- kan se fordele ved mange forskellige tværfaglige samarbejdspartnere og er i stand til at koordinere imellem dem
- har gode kommunikationsevner og flair for skriftlig dokumentation
- er tålmodig og vedholdende i den opsøgende kontakt
- kan tænke alternativt og komme med kreative løsningsforslag.
Vi tilbyder
- et spændende og afvekslende job med høj grad af selvstændig tilrettelæggelse af arbejdsdagen, herunder flekstid
- en sagsstamme på cirka 25 borgere
- interessante og stabile kolleger med stor personlig og faglig diversitet, der deler viden i et væk, kan lide en god diskussion, og som er gode til at passe på hinanden
- en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og kompetenceudvikling er i fokus
- motion i arbejdstiden; vi er bydækkende og cykler mellem opgaverne
Du bliver en del af Housing First, hvor flere indsatser for udsatte og/eller tidligere hjemløse borgere er samlet under et tag, og som er i rivende udvikling. Vi bor på Sundholmsvej 22, 2300 Københavns S.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2026 eller snarest muligt.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte boligrådgiverne Stine på 24 61 80 17, Lina på 24 67 07 99, Peter på 24 62 28 63 eller afdelingsleder Sofia Pecorelli på 24 52 68 74.
Søg via linket senest torsdag den 8. oktober 2026