Børnerådgiver til Børneliv i Din Sociale Indgang – City/Østerbro

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du bidrage til en positiv og meningsfuld forandring for udsatte børn i deres tidlige år?

Børneliv i Din Sociale Indgang – City/Østerbro (DSI C/Ø) søger en børnerådgiver, der ønsker at arbejde med myndighedsopgaver i en udviklingsorienteret enhed.

Som børnerådgiver kommer du til at spille en vigtig rolle i at sikre, at børn og unge får den rette støtte på det rette tidspunkt bl.a. gennem udarbejdelse af afdækninger, igangsætning af indsatser efter barnets lov samt tæt opfølgning i samarbejde med familier og samarbejdspartnere.

Du vil blive en del af Børneliv, som består 26 børnerådgivere i to teams med to teamledere, en afdelingsleder og flere studentermedhjælpere. Vi arbejder tæt i makkerskaber især i forhold til børnefaglige undersøgelser og anbringelser, hvilket sikrer kontinuitet, kvalitet og sammenhæng i indsatsen for børn og familierne. På tværs af afdelingerne fokuserer vi på at se og styrke familiens ressourcer og inddrage familien og netværket aktivt. Den tidlige indsats er central i vores arbejde, og vi arbejder løsningsfokuseret med metoder som Signs of Safety, ICS og sikkerhedsplaner. Derfor er kvaliteten i sagsbehandlingen højt prioriteret, ligesom vi løbende arbejder med metodeudvikling og kvalitetssikring gennem interne og eksterne kurser.

Vi tilbyder dig

  • en arbejdsplads med tårnhøj faglighed, der løfter i flok, ønsker at skabe en forandring for familierne, vi samarbejder med og om, og værner om det kollegiale fællesskab
  • introprogram samt grundig oplæring og opfølgning ved egen mentor og nærmeste teamleder
  • høj grad af indflydelse og ansvar for din egen sagsstamme med rig mulighed for at bruge din faglighed aktivt, hvor hjælpen også er nær, så du ikke står alene
  • flekstid – tilrettelæg din arbejdsdag, så arbejds- og privatlivet går hånd i hånd
  • en plads på en- eller to-mandskontorer, så du får ro og plads til fordybelse
  • en nærværende og tydelig ledergruppe, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og på at sætte retning, rammer og ambitioner for arbejdet
  • den bedste kantine i Din Sociale Indgang og en personaleforening, der afholder og inviterer til spændende arrangementer året rundt

Lidt om os
City/Østerbro er én af fem områdeenheder i Din Sociale Indgang under Københavns Kommunes socialforvaltning. Enheden består af cirka 170 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde samlet i et hus. Huset rummer Styrket Modtagelse, som vurderer alle underretninger og handler akut i nye sager, Børneliv, der varetager myndighedsarbejde for børn samt Ungeliv (14-23 år), der løser tilsvarende opgaver. Derudover har vi et specialiseret handicapområde samt et Familiehus med psykologer, familiebehandlere og kontaktpersoner tilknyttet internt. Desuden understøtter vi via vores daginstitutions- og skolesocialrådgivere et tæt og velfungerende samarbejde med daginstitutioner og skoler i området, som er centrale samarbejdspartnere i det helhedsorienterede arbejde med børn, unge og familier.

Til stillingen lægger vi vægt på, at du

  • har en relevant socialfaglig baggrund (socialrådgiver, socialformidler mv.), erfaring fra myndighedsarbejdet på børne- og ungeområdet er et plus, ligesom vi er interesserede i nyuddannede med gåpåmod, faglige ambitioner og ivrige efter at lære
  • kan navigere i selvstændigt og systematisk arbejde, teamsamarbejdet og det tværfaglige samarbejde
  • har mod på at håndtere sager fra både skolevægring til anbringelser uden for hjemmet
  • kan og er opmærksom på vigtigheden i at strukturere dit arbejde, så lovgivningen og Københavns Kommunes mål og retningslinjer overholdes
  • er god til at tale med både børnene, forældrene og vores samarbejdspartnere samt er skriftligt skarp og kan arbejde processtyret og kortfattet
  • besidder personlig gennemslagskraft og en god portion humor

Ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på 37 timer om ugen og er fastansættelse med tiltrædelse den 1. september 2026 eller snarest muligt derefter.

Ved ansættelse indhenter vi udvidet straffeattest og børneattest.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karoline Folmer på 21 60 24 71 eller teamledere, Aldin Arifi på 23 61 52 38 og Maria Albæk på 23 63 83 21. Hvis ikke vi svarer, er du velkommen til at sende en sms om, at du ønsker at blive ringet op.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i løbet af uge 34.