Børnenes Verden søger en uddannet pædagog til vuggestuen
Vi søger en kollega, som elsker at hoppe i vandpytter, male med hele kroppen, at synge og danse, kan fordybe sig i at finde myrer på legepladsen og som altid giver rigtig gode kram. Hos os er kerneopgaven det vigtigste, og vi vender altid tilbage til: "hvad giver det børnene?".
Børnenes Verden er en kommunal daginstitution for børn i alderen 0-6 år på Vesterbro ved siden af Carlsbergbyen. Børnenes Verden ligger i Slesvigsgade og har en vuggestueafdeling normeret til 36 børn og en udflytterbørnehaveafdeling normeret til 72 børn.
Da vores børnehave er en udflytterbørnehave, er vi i det daglige en lille institution med fokus på omsorg og tryghed.
I Børnenes Verden handler det pædagogiske arbejde om at skabe en dagligdag præget af nærværende og engagerede voksne, der har lyst til leg og læring sammen med børnene. Vi tror på, at god pædagogik skabes gennem en forberedt, struktureret og didaktisk tilgang, så der er plads til fordybelse og nærvær i hverdagen med børnene.
Vi søger en pædagog, som
- er god til at lege og synes, det er sjovt at lege med børnene
- har lyst til at arbejde med og udvikle sin pædagogiske faglighed til gavn for børnene
- kan følge børnenes spor i både de spontane situationer og de planlagte aktiviteter
- har lyst til at samarbejde med de øvrige kollegaer og vil være en del af en personalegruppe, der møder dagligdagens muligheder og udfordringer med en positiv indstilling og har fokus på det gode børneliv
- kan formidle egne refleksioner og overvejelser videre i medarbejdergruppen
- kan og har lyst til at ideudvikle og iværksætte pædagogiske aktiviteter, reflektere og efterfølgende dokumentere projekter og refleksioner
- kan arbejde med anerkendende fællesskaber, så der er plads til det enkelte barn og fællesskabet.
Vi tilbyder
- et rigtig godt arbejdsmiljø med plads til et godt grin i hverdagen og gode kollegaer
- et stærkt pædagogisk fagligt miljø med plads til at øve sig i at skabe udvikling og læring hver dag
- en klynge med fokus på at fastholde, udvikle og tiltrække dygtige medarbejdere
- en engageret forældregruppe, der sammen med personalet arbejder for det gode børneliv
- et nærområde med rigtig mange muligheder
- Vesterbros dejligste børn.
Børnenes Verden er del af børnefortællingen Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge E, som er en veldrevet klynge med fokus på faglig udvikling, god økonomi og et godt arbejdsmiljø. Vi er pt. I gang med at uddanne alle medarbejdere i hele klyngen i den systemiske metode, for at skabe et fælles fagligt fundament. Dette vil du naturligvis også blive en del af.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 35-37 timer om ugen, og vi ønsker at besætte stillingen snarest muligt og helst inden 1. maj.
I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Vi har en prøvetid på tre måneder.
Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Maja Henningsen på 24 49 90 82 eller på LH8C@kk.dk eller pædagogisk leder Rikke Knudsen på 21 14 21 66 eller NX3K@kk.dk.
Søg via linket senest tirsdag den 24. marts 2026