Børnehuset Vesterbro søger en pædagogmedhjælper med lyst til leg, læring og faglig udvikling
Til vores lille hus på Vesterbro søger vi en medhjælper til 42 vidunderlige vuggestuebørn og 66 skønne børn i børnehaven.
Stillingen er i vores vuggestue, men du ansættes til huset, og vi forventer at du har lyst til begge opgaver.
Børnehuset Vesterbro er en kommunal daginstitution fra 0-6 år på Vesterbro. Børnehuset Vesterbro er del af Børnefortællingen (klynge VVK E), som er en velfungerende klynge med fokus på faglig udvikling, god økonomi og et godt arbejdsmiljø.
Børnehuset ligger på Vesterfælledvej 75 og 79, lige overfor Carlsberg Byen. Vuggestuen og børnehaven ligger fysisk adskilt med hver deres legeplads, på hver deres matrikel, så vi kan skabe en lille vuggestue og en lille børnehave med masser af nærvær og kendskab til børnegruppen i hverdagen.
Børnehuset har 25 faste medarbejdere, 21 pædagogiske medarbejdere. Vi er fast fire på hver stue i vuggestuen, samt ekstra på grund af minimumsnormeringerne, to i køkkenet og en pædagogisk leder.
For os handler det om at skabe byens bedste børneliv i en dagligdag, der skal være præget af nærværende og engagerede voksne, der har lyst til leg og læring sammen med børnene. Vi tror på at god pædagogik, skabes gennem en forberedt, struktureret og didaktisk tilgang, så der er plads til det spontane, samt fordybelse og nærvær i hverdagen med børnene.
Vi søger en medhjælper, der
- kan arbejde med anerkendende fællesskaber, hvor der er plads til den enkelte og fællesskabet
- har lyst til at være en del af et godt og stærkt arbejdsfællesskab, og vil være en del af en personalegruppe, hvor dagligdagens muligheder og udfordringer mødes med en positiv indstilling og fast fokus på det gode børneliv
Vi tilbyder
- Et godt arbejdsmiljø med plads til grin i hverdagen og gode kollegaer
- Et stærkt pædagogisk fagligt miljø og plads til at øve sig
- En klynge med fokus på at fastholde, udvikle og tiltrække dygtige medarbejdere
- Et skøn og engageret forældreråd, samt en forældregruppe, der sammen med personalet arbejder fokuseret for det gode børneliv
- Gode fysiske rammer samt et nærområde, med rigtig mange muligheder.
Vi ser mangfoldighed som en styrke, og vægter at have både mænd og kvinder ansat.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er som udgangspunkt på 34 timer om ugen. Tiltrædelse den 1. august 2025.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan pædagogisk leder Lise Højlyng kontaktes på 24 96 98 76 eller mail: lisewh@kk.dk.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.
Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.
Søg via linket senest mandag den 9. juni 2025
Samtalerne forventes afholdt i uge 24.