Børnehuset Vesterbro søger en pædagogmedhjælper
Børnehuset Vesterbro søger en pædagogmedhjælper, der har lyst til leg, læring og faglig udvikling.
Til vores lille hus på Vesterbro søger vi en medhjælper. Vi har 42 vidunderlige vuggestuebørn, og i børnehaven har vi 66 skønne børn.
Stillingen er i vores vuggestue, men du ansættes til huset, og forventes at kunne og have lyst til begge opgaver.
Børnehuset Vesterbro er en kommunal daginstitution fra 0-6 år på Vesterbro. Børnehuset Vesterbro er del af 'Børnefortællingen' i klynge VVK E, som er en velfungerende klynge med fokus på faglig udvikling, god økonomi og et godt arbejdsmiljø.
Børnehuset ligger på Vesterfælledvej 75 og 79, lige overfor Carlsberg Byen. Vuggestuen og børnehaven ligger fysisk adskilt med hver sin legeplads på hver sin matrikel, så vi kan skabe en lille vuggestue og en lille børnehave med masser af nærvær og kendskab til børnegruppen i hverdagen.
Børnehuset har 25 faste medarbejdere, 21 pædagogiske medarbejdere, vi er fast fire på hver stue i vuggestuen samt ekstra på grund af minimumsnormeringerne, to i køkkenet og en pædagogisk leder.
For os handler det om at skabe byens bedste børneliv i en dagligdag, der skal være præget af nærværende og engagerede voksne, der har lyst til leg og læring sammen med børnene.
Vi tror på at god pædagogik skabes gennem en forberedt, struktureret og didaktisk tilgang, så der er plads til det spontane, samt fordybelse og nærvær i hverdagen med børnene.
Vi søger en medhjælper, der
- kan arbejde med anerkendende fællesskaber, hvor der er plads til den enkelte og fællesskabet
- har lyst til at være en del af et godt og stærkt arbejdsfællesskab og vil være en del af en personalegruppe, hvor dagligdagens muligheder og udfordringer mødes med en positiv indstilling og fast fokus på det gode børneliv.
Vi tilbyder
- et godt arbejdsmiljø med plads til grin i hverdagen og gode kollegaer
- et stærkt pædagogisk fagligt miljø og plads til at øve sig
- en klynge med fokus på at fastholde, udvikle og tiltrække dygtige medarbejdere
- et skøn og engageret forældreråd, samt en forældregruppe, der sammen med personalet arbejder fokuseret for det gode børneliv
- gode fysiske rammer samt et nærområde, med rigtig mange muligheder.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Vi ser mangfoldighed som en styrke, og vægter at have både mænd og kvinder ansat.
Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2025
Har du spørgsmål kan pædagogisk leder Lise Højlyng kontaktes på lisewh@kk.dk
Søg via linket senest den torsdag den 31. juli 2025
Samtalerne forventes afholdt torsdag den 14. august 2025