Børnehuset Sluseholmen søger uddannet pædagog til udflytterbørnehaven
Vil du være med til at skabe et højt fagligt niveau med fokus på leg og udvikling?
Vi søger en engageret og fagligt stærk pædagog til vores udflytterbørnehave. Hos os er det gode børneliv i centrum, og vi møder børnene med positive forventninger til deres evner og motivation.
Vi arbejder med Omsorgsgrebet som pædagogisk tilgang – en metode, hvor nærvær, anerkendelse og relationer er omdrejningspunktet for at skabe tryghed og trivsel for børnene.
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt arbejdsfællesskab, hvor refleksion, sparring og udvikling er en naturlig del af hverdagen
- Ugentlig forberedelsestid, så du sammen med dine kolleger kan planlægge og udvikle det pædagogiske arbejde
- Mulighed for at præge både den pædagogiske retning og dagligdagen med nye idéer og aktiviteter
- En hverdag med variation: Nogle dage tager vi bussen sammen med børnene fra Sydhavnen til vores udflytterbørnehave i Hellerup, og andre dage møder du direkte ind på adressen i Hellerup
- En institution med fokus på Omsorgsgrebet, leg, relationer og udvikling – både inde og ude i de grønne omgivelser.
Vi søger en pædagog, der
- Har lyst til at arbejde med udgangspunkt i Omsorgsgrebet
- Er nysgerrig og reflekterende i sin praksis
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tæt samarbejde med kolleger
- Er struktureret i hverdagen, men også åben for at skabe nyt
- Er imødekommende og kan skabe stærke relationer til børn, forældre og kolleger.
Om os
Børnehuset Sluseholmen består af fem vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vores udflytterbørnehave holder til på Rymarksvej 131 i Hellerup, hvor vi har et dejligt hus med stor legeplads og adgang til grønne områder. Opsamling foregår i Sydhavnen på Dexter Gordons Vej 1.
Vi er et ledelsesteam, der vægter faglighed, Omsorgsgrebet og kompetenceudvikling højt. Sammen arbejder vi målrettet på at udvikle institutionen til et endnu stærkere fagligt miljø.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Kontakt
Har du spørgsmål, eller har du lyst til at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Helle Gress Andersen på 20 24 08 70.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 31. oktober 2025