Børnehuset Nansensgade søger to engagerede og erfarne pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistenter/sporskiftepædagoger
Er du glad for børn og kunne du tænke dig at arbejde i hjertet af København omgivet af søde og fagligt stærke kollegaer?
Så kom og vær vores nye kollega i Børnehuset Nansensgade.
I Børnehuset Nansensgade søger vi to engagerede og erfarne pædagogmedhjælpere/pædagogiske assistent/sporskiftepædagoger til til to af vores børnehavestuer.
Vi søger dig, som
- har en høj arbejdsmoral, er omstillingsparat og gode samarbejdsevner
- Kan arbejde struktureret og med et godt overblik
- bidrager med godt humør, fleksibilitet, nærvær og er praktisk anlagt
- kan lide at være ude i al slags vejr
- kan lide at synge, læse højt og bidrage med andet kreativt til aldersgruppen
- kan lide at tumle med børnene og finder stor glæde ved at fordybe sig i leg og samvær med børnene
- møder børn, forældre og kollegaer med engagement, smil og stor gejst
- har en naturfaglig tilgang i mødet med børnene
- er synlig og anerkendende pædagogisk tilgang
- er god til at skabe gode relationer til børn og voksne.
Børnehuset Nansensgade ligger i hjertet af København og er en integreret del af det levende ressourcestærke fællesskab i Nansensgadkvarteret. Vi er et stort hus, men du må ikke lade dig forskrække heraf. Alle etager i huset rummer tre stuer, som i det daglige lukker om sig selv.
Vi bryster os af have dobbelt så mange kvadratmeter pr. barn end loven foreskriver. Vi har egen gymnastiksal, motorikrum, værksteder og andre fordybelsesrum. Dette skaber gode muligheder for at være opdelt i mindre grupper, som vi prioriterer at være i flere gange ugentlig. Vi har travlt, men vi elsker at går på arbejde, og vi lover, at du hos os vil blive en del af et fantastisk arbejdsfællesskab med fokus på hjælpsomhed, ærlighed, humor og høj faglighed.
Vi er så heldige, at vi i vores børnehave har en fantastisk mulighed for at kunne komme ud af byen til naturen.
Børnehaverne kører på skift hver femte uge til vores dejlige udflyttersted Ryttergården, som ligger ved Dyrehaven og Bellevue Strand.
Vi bliver hentet med bus klokken 8.30 og er hjemme igen klokken 15.30.
På Ryttergården får børnene mulighed for at opleve naturen og stranden på tæt hold, hvilket er med til at stimulere deres sanser og nysgerrighed.
Vi har i gennem de sidste år været en del af det naturfaglige forskningsprojekt Navada, som finansieres af Novo Nordisk.
I det nye år deltager to af vores medarbejdere i et naturfaglig modul udviklingsforløb.
Børnehuset Nansensgade er den del af klynge C, Indre By/Østerbro (IBØ). Vi har 72 vuggestuebørn og 106 børnehavebørn fordelt på to afdelinger, fire etager og 11 børnegrupper. Vi har et stærkt arbejdsfællesskab og en fast struktur gennem dagen med genkendelige rutiner.
Vores åbningstid er 7.00-17.00.
Hver fredag morgen serveres forinden arbejdstid hjemmebagt morgenmad i køkkenet og hver fjerde fredag mødes vi alle til fælles kage i middagsstunden.
Vi har en engageret forældregruppe, og vi vægter den gode kontakt om børnenes liv og udvikling. Vi skriver dagbog og nyhedsbreve til forældrene med såvel pædagogiske, som praktiske oplysninger.
Yderligere information
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Inden ansættelse indhentes eventuelle referencer, samt børne- og straffeattest.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Yderligere information
For yderligere information, kontakt gerne daglig pædagogisk leder Mette Uhd Jepsen på 40 31 40 93 eller mail: rm1f@kk.dk. Du kan også læse mere her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest fredag den 30. januar 2026
Samtaler afholdes løbende.