Børnehaveklasseleder til Nørrebro Park Skole (barselsvikariat)
Vil du være med til at gøre en forskel i børns hverdag?
Vi søger en børnehaveklasseleder til et barselsvikariat i vores team.
Bliv en del af vores stærke læringsfællesskab på Nørrebro Park Skole
Nørrebro Park Skole er en velfungerende og velsøgt skole med ca. 730 elever. Vi har en dygtig personalegruppe, en engageret forældregruppe og skønne børn.
Om os
Vi sætter faglighed og trivsel højt – vores holdning er 'trivsel gennem læring'. Vores skoledag bygger på forpligtende årgangsteams, fleksibel skemalægning og få-lærerprincippet. Fællesskab, tryghed, kammeratskab og faglighed er nøgleord både i klasserne og i samarbejdet med hjemmene. Læs mere om skolen her.
Om barselsvikariatet
Som børnehaveklasseleder får du en central rolle i at skabe en tryg og lærerig start for skolens yngste elever. Du arbejder tæt sammen med pædagogmedhjælpere og det øvrige personale i årgangsteamet.
Vi forventer, at du
- har relevant uddannelse og erfaring med børnehaveklasseledelse
- evner at skabe struktur, trivsel og faglig udvikling i klassen
- har empati og gode samarbejdsevner
- har et positivt og inkluderende menneskesyn
- bidrager aktivt til skolens fællesskab og samarbejde med forældrene
Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er på fuld tid. Vi ønsker, at du kan starte den 1. august 2025. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Marie Kaas-Larsen eller skoleleder John Kim Nielsen på 82 56 33 99.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at modtage en motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvordan du kan bidrage til vores skole.
Søg via linket senest tirsdag den 24. juni 2025