Børnehaveklasseleder til Fælledby Skole (barselsvikariat)
Søg jobbet
Genopslag
Er du en engageret og relationsstærk børnehaveklasseleder, der brænder for at gøre en forskel i det første vigtige år af børns skoleliv? Vil du være med til at opbygge en skole fra bunden – med stærkt fællesskab, tæt teamsamarbejde og fokus på trivsel, deltagelse og tværfaglig udvikling?
Så har vi en spændende mulighed til dig på Fælledby Skole.
Om stillingen
Vi søger en børnehaveklasseleder til en fast fuldtidsstilling i indskolingen. Du skal have en stærk pædagogisk profil, og det er vigtigt, at du har lyst til at indgå aktivt i et tæt årgangsteam og være med til at udvikle skolens pædagogiske praksis fra start.
På Fælledby Skole er samarbejde fundamentet for både planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Vi prioriterer fælles forberedelse og løfter kerneopgaven i fællesskab. Som ny skole har vi en unik mulighed for at skabe strukturer, traditioner og en kultur, hvor tillid, ansvar og professionel frihed går hånd i hånd.
Undervisningen tilrettelægges med blik for deltagelsesmuligheder, differentiering og motivation. Vi arbejder med en projektbaseret, legende og kreativ tilgang, for at skabe stærke inkluderende læringsmiljøer, hvor forskellighed ses som en styrke, og hvor alle børn oplever at høre til.
Vi søger en børnehaveklassesleder, der
- Har relevant uddannelse eksempelvis som pædagog eller lign. og brænder for at skabe motiverende og trygge læringsmiljøer i indskolingen.
- Har et ressourceorienteret børnesyn og stærke relationskompetencer.
- Kan arbejde både monofagligt og tværfagligt i tæt samarbejde med kollegaer.
- Vil tage aktiv del i forældresamarbejdet og bidrage til et stærkt skole-hjem-samarbejde.
- Har flair for at klasserumslede, co-teache og differentiere undervisning der skaber deltagelsesmuligheder for alle børn.
- Trives i en hverdag præget af fælles ansvar, høj grad af tillid og løbende kollegial sparring.
- Er omstillingsparat og motiveres af at være med til at udvikle en skole i vækst.
Det er en fordel, hvis du
- Har erfaring fra indskolingen og gerne fra en lign. stilling.
- Har interesse for bevægelse, udeskole, projektorienteret, problembaseret eller praksisnær undervisning.
- Trives i en dynamisk kontekst, hvor udvikling og justering er en naturlig del af hverdagen.
Vi tilbyder
- En fast fuldtidsstilling på en skole i opbygning.
- En lille og engageret personalegruppe med stor lyst til at skabe noget sammen.
- Fælles forberedelse og udvikling i forpligtende teams.
- Et inkluderende miljø med fokus på faglighed, trivsel og fællesskab.
- Mulighed for reel indflydelse på skolens kultur, struktur og pædagogiske retning.
Om Fælledby Skole
Fælledby Skole er en ny skole i Ørestad, som på sigt skal ligge i den kommende bydel Fælledby. Skolen er i opstartsfasen og bliver i foråret en selvstændig enhed.
Vi er aktuelt placeret på Ørestad Boulevard tæt ved Vestamager Metro og med direkte adgang til naturen ved Kalvebod Fælled. De grønne omgivelser er en aktiv del af vores læringsmiljø og giver oplagte muligheder for bevægelse og udeskole året rundt.
Skolen rummer i øjeblikket ca. 70 elever og 10 fastansatte medarbejdere. I kommende skoleår vil der være fem mindre klasser fordelt på børnehaveklasse til 2. klasse. Vi vokser år for år og arbejder målrettet på at skabe et stærkt 'vi' – både blandt elever og medarbejdere. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og at den enkelte medarbejders kompetencer skal bringes i spil til gavn for helheden.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse ønskes pr. 1. juni 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi udvidede referencer samt straffe- og børneattest.
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte souschef Thomas Køier for yderligere information på 24 22 08 12.
Søg via linket senest fredag den 24. april 2026
Der afholdes samtaler den 27. april 2026 fra kl. 13.00.