Børnehaveklasseleder og inklusionspædagog til Randersgades Skole
Er du klar til at gøre en forskel for byens gladeste børn?
Randersgades Skole søger en børnehaveklasseleder og en inklusionspædagog til vores lille skole.
I hjertet af Østerbro finder du Randersgades Skole – og vores lille indskolingshus, hvor fællesskab, læring, tryghed og humor er lige vigtige ingredienser i hverdagen.
Vi søger to nye kolleger, som brænder for skolens yngste elever og vil være med til at skabe trygge, lærerige og sjove rammer, hvor alle børn bliver set, hørt og mødt – hver dag.
Vi vokser og mangler en god kollega til vores dygtige børnehaveklasseleder, da vi får en ekstra børnehaveklasse næste skoleår. Samtidig mangler vi også en pædagog med blik for inklusion og fællesskab, der skal samarbejde ikke kun med kolleger internt, men også med alle de gode børnehaver, vores elever kommer fra ved skolestart – altså, et særligt fokus på overgange.
Hvem er du?
Du har solid erfaring med pædagogik, inklusion og læring og ved, hvad det kræver at få et børnefællesskab til at lykkes i praksis. Derudover
- arbejder du bedst i teams, og trives i et samarbejde, hvor man både giver og tager
- ser du forældresamarbejdet som nøglen til børns trivsel og læring
- er du fagligt stærk, nysgerrig og klar på at udvikle dig med de børnegrupper, du møder
- har du blik for det enkelte barns behov – både fagligt og socialt
- er du dygtig til at strukturere og kommunikere i en hverdag med mange 'jern i ilden'
- tager du initiativ, får idéer – og griner højt undervejs
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder
- et lille, tæt og trygt indskolingshus, hvor vi løfter i flok
- en hverdag fuld af energi, kreativitet og nærvær
- en skole med hjertet på rette sted, hvor både børn og voksne har det godt
- en ledelse, der ser dig og bakker dig op – og kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen
I kommende skoleår har vi et samarbejde med TeaterCentrum og skal arbejde med teater, som et pædagogisk redskab – det vil sige, at alle medarbejdere på den lille skole får en uddannelse i at lave teater med eleverne.
Vi deler vores lille skole med KKFO'en og det vil sige, at der er et meget tæt og gensidigt afhængigt samarbejde mellem forskellige fagligheder. Det ser vi som en styrke.
For begge stillinger gælder
I kommer begge til at være med til at sætte jeres præg på et meget nyt indskolingshus, og hvad der skal kendetegne hverdagen der, samtidig med, at I bliver en del af 'den store skole' og alle vores stærke traditioner, som fællessamlinger, store læsedag, høstfest, verdensmålsmesse, skolepicnic osv.
Er det dig, vi mangler, så send os en ansøgning, hvor du fortæller, hvordan du vil gøre en forskel for byens gladeste børn.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er med start den 1. august 2025 og er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Du kan kontakte skoleleder Lotte Kragh Thomsen på 21 70 73 69/s66a@kk.dk for yderligere information, se også mere på Randersgades Skoles hjemmeside eller på facebook, Instagram og LinkedIn.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Søg via linket senest tirsdag den 3. juni 2025
Vi holder samtaler tirsdag den 10. og onsdag den 11. juni.