Børne- og ungerådgiver til teamet for handicapkompenserende ydelser i Din Sociale Indgang, Børn Nørrebro-Bispebjerg

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Er du børne- og ungerådgiver, og vil du være med til at skabe en positiv forandring for børn med funktionsnedsættelser og deres familier? Så er det måske dig, vi mangler.

Om teamet
I teamet for handicapkompenserende ydelser (HKY) behandler vi ansøgninger og opfølgninger efter Barnets Lov § 86, § 87 og § 88, som omhandler kompensationsydelse (tidligere merudgifter), tabt arbejdsfortjeneste og særlig supplerende ydelse. Vi behandler ligeledes klager og hjemvisninger fra Ankestyrelsen. Teamet er nyoprettet og bestående af ni børne- og ungerådgivere, en socialfaglig koordinator, teamleder og en afdelingsleder.

Vi har i HKY-teamet kollegaer med mange års erfaring og nyansatte, hvor vi har en fælles kultur om, at vi sparrer med hinanden og løfter fagligt sammen om kerneopgaven.

Derudover er vi i en organisation under forandring, hvorfor du udover sparring med dine nærmeste kollegaer, også skal være indstillet på læring og samarbejde med andre kollegaer i enheden for snitflader i opgaven og støtte til børn og familier.

HKY-teamet er en del af en myndighedsafdeling med ca. 30 medarbejdere.

Om de handicapkompenserende ydelser
Målgruppen for handicapkompenserende ydelser til børn er børn og unge under 18 år med en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende, kronisk eller langvarig lidelse.  

Arbejdet med kompensationsydelse og tabt arbejdsfortjeneste består af at indhente oplysninger, børneinddragelse, forældreinddragelse, udregning af ydelse og udarbejdelse af afgørelser. Arbejdet er primært administrativt, men du kan også forvente møder både fysisk og telefonisk med forældrene samt inddragende samtaler med børnene.

Teamet er nyoprettet, og du skal som børne- og ungerådgiver samarbejde med andre børne- og ungerådgivere i huset, der løser andre opgaver i barnets/den unges sag. Vi er i gang med at implementere arbejdsgange for, hvordan vi bedst samarbejder i sagerne til gavn for borgerne. Du skal være indstillet på at blive en del af denne proces.

En del af arbejdet består også i at vejlede. Dette kan være forældre, samarbejdspartnere eller kollegaer i huset.

Arbejdsopgaverne som børne- og ungerådgiver i HKY-teamet

  • Indhente oplysninger fra forældre og samarbejdspartnere, herunder at have kontakt med familierne enten telefonisk, personlige møder eller via digital post
  • Tilvejebringe barnets/den unges perspektiv via inddragende samtaler, børnebreve eller på anden vis
  • Vejlede forældre til børn og unge med længerevarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse om de kompenserende ydelser
  • Indgå i teamets vagtordning
  • Vejlede kolleger i huset og samarbejdspartnere om de kompenserende ydelser
  • Indgå i samarbejde med kolleger i huset ift., hvordan vi helhedsorienteret støtter familierne bedst muligt
  • Oplyse sagen tilstrækkeligt, så du kan træffe afgørelser i både ansøgnings- og opfølgningssager
  • Behandle klager over afgørelser på de kompenserende ydelser

Rollen som myndighedsbørne- og ungerådgiver
På børne- og ungeområdet er vi hver dag i kontakt med børn, unge og deres familier, som har brug for vores faglige viden og indsats for at skabe positive forandringer i familiernes liv. For at løse den opgave bruger vi mange forskellige kompetencer, både faglige og personlige. 

Vi bestræber os på at være tydelige i vores kommunikation om, hvad der skal ske, og hvad mulighederne er. Vi inddrager barnet og familierne og kommunikerer klart og tydeligt, så de føler sig set og hørt. Vi lægger vægt på faglig sparring i hverdagen og på, at man åbent kan drøfte, hvis man er i tvivl eller har brug for andres perspektiver på en sag.

Du kommer til at bruge din socialfaglige baggrund, men også din evne til at møde den specifikke familie og det enkelte barn og rumme den situation, de står i. Når familierne med børn og unge med en funktionsnedsættelse kommer til os, er de ofte i sorg eller krise, og der er stort behov for empati, situationsfornemmelse og rummelighed i mødet. Vi møder barnet og familierne med en faglig nysgerrighed ift. hvad vi kan tilbyde, og vi søger proaktivt at tænke i løsninger og muligheder.

Vi forventer, at du

  • er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant baggrund
  • har erfaring med eller er nysgerrig på at arbejde med borgere i udsatte positioner eller med handicap og kan møde borgerne ligeværdigt og med respekt
  • kan arbejde struktureret og ansvarsbevidst, da vi sidder med frister på afgørelser og lovkrav
  • kender til eller evner at sætte dig ind i relevant lovgivning og kan formidle juridiske afgørelser i et forståeligt sprog på baggrund af et veloplyst grundlag
  • kan kommunikere tydeligt både i skrift og tale
  • har flair for IT-systemer eller erfaring med fagsystemet DUBU
  • kan arbejde selvstændigt, men også indgå konstruktivt i makkerskaber med andre børne- og ungerådgivere i huset

Vi kan tilbyde

  • en arbejdsplads, hvor kerneopgaven er i fokus
  • en arbejdsplads, hvor trivsel er i fokus
  • et arbejdsmiljø, der er drevet af engagerede medarbejdere og engageret ledelse
  • en afdeling med en høj faglighed 
  • grundig introduktion og oplæring i arbejdsgange og systemer
  • mulighed for hjemmearbejde
  • flexordning
  • frugt-, massage- og kantineordning
  • personaleforening, der arrangerer sociale og kulturelle arrangementer

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.

Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse den 1. august 2026.

Ansættelse kan først finde sted, når der er indhentet udvidet straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere information om stillingen, kan du kontakte koordinator Camilla Holm Chemnitz på 21 46 27 16.

Din Sociale Indgang, Børn Nørrebro Bispebjerg har adresse på Kapelvej 45, 2200 København N.

For oplysninger om Din Sociale Indgang, Børn henvises til Din Sociale Indgang - Børn og Unge | Københavns Kommune

Søg via linket senest søndag den 14. juni 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 18. juni 2026 – Og glæder os til at møde dig.