Blågård Skole søger skoleleder, der kan samle skolen og sætte ny retning
Har du mod på at lede en mangfoldig skole med stærke værdier, engagerede medarbejdere og forældre – og vil du være med til at videreudvikle en skole med ønsket om stærke børnefællesskaber midt i byen?
Vi søger en tydelig, lyttende og visionær skoleleder til Blågård Skole, som kan skabe psykologisk tryghed, sikre stabil drift og være samlende for hele skolens fællesskab – lige fra KKFO til udskoling. Du skal kunne sætte retning i en kompleks hverdag og samtidig sikre, at udviklingen sker i et tempo, hvor alle kan følge med.
Du bliver leder for en engageret personalegruppe på en skole med en lige så engageret forældregruppe og en gruppe børn, der vil hinanden og fællesskabet på skolen.
Som skoleleder skal du kunne skabe kontinuitet, en fælles kultur og et stærkt samarbejde. Du skal kunne navigere i politiske pejlemærker og samtidig skabe rammer, hvor medarbejdere, elever og forældre føler sig hørt og inddraget.
Om Blågård Skole
Blågård Skole ligger centralt på Nørrebro og er kendetegnet ved sin mangfoldighed og stærke lokale forankring. Skolen har en bred elevgruppe og et tæt samarbejde med KKFO’en. Samarbejder mellem faggrupper prioriteres højt.
Blågård Skole er i gang med flere gode processer, som den nye skoleleder skal bygge videre på. Der er fokus på at udvikle en fælles kultur, hvor medarbejdere løfter i flok og arbejder med respekt for og tillid til hinanden.
Som ny skoleleder skal du kunne
- Samle en skole med mange nye medarbejdere – der er brug for kontinuitet og holdånd
- Samarbejde med skolebestyrelsen om at nå de mål, som vores politikere har sat for skolen Disse handler om at øge skoledistriktsoptaget, øge elevernes afgangsresultater, overgang til ungdomsuddannelse, trivsel og skolens inklusion. Derudover skal samarbejdskulturen og arbejdsmiljøet på skolen også forbedres. Dette er der solid understøttelse til at lægge en plan for
- Understøtte det ligeværdige samarbejde mellem KKFO og skole
- Være med til at udvikle en kultur, hvor medarbejdere føler sig lyttet til og inddraget
- Bygge videre på de gode processer, der allerede er i gang, og sikre ro og forudsigelighed i hverdagen
- Være en synlig og tillidsvækkende leder
- Arbejde med et ressourceorienteret børnesyn og medtænke pædagogikken som en grundsten for læring
- Understøtte og opbygge et forholdsvist nyt ledelsesteam.
Ledelseskompetencer
Vi søger en skoleleder, der kan skabe psykologisk tryghed og et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere trives og udvikler sig. Du har desuden
- Solid erfaring med strategisk og datainformeret ledelse
- Evnen til at lede et ledelsesteam og skabe en sund samarbejdskultur i teamet
- Evnen til at være struktureret og beslutningsdygtig, og du kan skabe ro og tydelige rammer i en kompleks hverdag
- Kompetence til at lede på en måde, som giver mulighed for både inddragelse og indflydelse for både elever og ansatte
- Evnen til at omsætte politiske beslutninger til meningsfuld praksis for medarbejdere og elever
- Lyst til at gå forrest i at skabe et godt arbejdsmiljø og en psykologisk tryg arbejdskultur på både skolen og med skolens samarbejdspartnere
- Modet til at lytte, handle og eksekvere – også i svære situationer
- Lyst til at deltage i Københavns Kommunes skolelederuddannelse, hvis du ikke allerede er gennemført den.
Vi tilbyder dig
- En mangfoldig skole med engagerede medarbejdere, elever og forældre
- Muligheden for at sammensætte et delvist nyt ledelsesteam, som du skal stå i spidsen for og videreudvikle
- En skole med stærke samarbejdsrelationer til forældre og lokalområdet samt en lyst til at gå nye veje sammen i udviklingen af skolen
- En arbejdsplads med fokus på fællesskab, faglighed og trivsel
- Et aktivt netværk med ledere fra hele 0-18-årsområdet i lokalområdet
- Et netværk af skoleledere og støtte fra områdechef og forvaltning
- Mulighed for at blive en del af Københavns Kommunes skolelederuddannelse og strategiske udviklingsprogram.
Skoleleder i Københavns Kommune
Som skoleleder i København forventes du at arbejde med tydelige mål, data og retning i tæt samarbejde med skolens øvrige ledelse. Du bliver en del af et ambitiøst fællesskab af skoleledere, hvor strategisk ledelse og psykologisk tryghed er i fokus.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Tiltrædelse den 1. november 2025 eller snarest derefter. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås på skolens hjemmeside eller ved at kontakte områdechef Frida Altmann på 21 34 60 78. Du opfordres endvidere til at aftale et besøg på skolen ved at ringe til afdelingsleder Lisbeth Gade på 29 65 10 72.
Søg via linket senest tirsdag den 16. september 2025
Tidsplan: 1. samtale den 18. september og 2. samtale den 25. september. Mellem samtalerne vil der være et testforløb faciliteret af Genitor.