Blågård Skole søger lærer i dansk, historie og madkundskab
Grundet stigende børnetal søger Blågård skole en engageret og dygtig lærer til at undervise i dansk, historie og madkundskab.
Hvis du brænder for at arbejde med børns læring og udvikling, og ønsker at være en del af et dynamisk undervisningsmiljø, så er denne stilling måske noget for dig!
Om Blågård Skole
Vi er en folkeskole i positiv udvikling og forandring. Vi arbejder i nyrenoverede bygninger midt i en grøn oase ved siden af Assistens Kirkegården med en smuk udsigt over Hans Tavsens Park.
På Blågård arbejder vi målrettet og struktureret for at give børnene et spændende og attraktivt skoleliv med varieret undervisning, undervisningsdifferentiering og anderledes projektorienterede undervisningsformer.
Vores fokus er på den samlede årgang og vi arbejder med at skabe en tryg, genkendelig hverdag med holddeling og co-teaching.
Vi arbejder metodisk med trivselsvurderinger (TOPI), pædagogiske notater og handleplaner. Vi analyserer data og iværksætter indsatser, der kommer det enkelte barn og det samlede børnefællesskab til gode. Vi værdsætter børnenes forskellighed og skaber plads til alle.
Vores børnegruppe er mangfoldig og familierne i området ressourcestærke og opbakkende omkring deres børns skolegang og skolen som helhed.
Vi har et tæt samarbejde med skolens KKFO, og arbejder ud fra tanken om barnets hele dag. Du vil derfor skulle arbejde tæt sammen med det pædagogiske personale fra KKFO’en omkring børnefællesskabet, hvor I, i samarbejde med hele årgangsteamet, planlægger sammen.
Hvem er du?
Vi søger dig, der har
- Relevant uddannelse som lærer med linjefag i dansk, historie og madkundskab.
- Erfaring med undervisning i indskolingen.
- Stærke kommunikative evner og pædagogiske kompetencer.
- Evnen til at inspirere og motivere eleverne og planlægge varieret undervisning.
- Fleksibilitet og åbenhed over for nye pædagogiske tilgange.
- Et ressourceorienteret børnesyn, og kan arbejde med helhedsorienteret med barnets læring, trivsel og udvikling.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglig udvikling og medindflydelse.
- Nysgerrige børn og en opbakkende forældregruppe.
- En stilling på 1. årgang med primær undervisning i dansk og begynderlæsningen i fokus.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er med tiltrædelse snarest eller den 1. marts 2026.
I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Se vores hjemmeside eller kontakt souschef Annika Lorenzen på 21 68 52 32 eller KKFO-leder Sofie W. Poulsen på 21 47 92 39.
Søg via linket senest torsdag den 12. februar 2026
Samtaler afholdes løbende.