Assisterende afdelingsledere Kirsebærhaven
Har du blik for tværfagligt samarbejde? Kan du lede andre, så de trives og udvikler sig? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Vi søger to nye assisterende afdelingsledere til vores afdelinger på Kirsebærhaven. Den ene stilling er på rehabiliteringspladser for borgere over 65 år (SUF-borgere). Den anden er på en afdeling med pladser til både borgere under og over 65 år (SOF- og SUF-borgere).
Begge stillinger er nyoprettede og en del af vores indsats for at styrke den faglige ledelse og det tværfaglige samarbejde på tværs af centret.
Om stillingerne
Som assisterende afdelingsleder bliver du en del af et stærkt ledelsesteam, hvor du refererer til afdelingslederen.
Du får et særligt ansvar for at understøtte det sundhedsfaglige område og bidrage til et velfungerende tværfagligt samarbejde, så borgerne oplever kvalitet og sammenhæng i deres forløb.
Du får en central rolle i at
- understøtte afdelingslederen i drift, personaleledelse og udviklingsopgaver
- lede og motivere medarbejdere i det daglige arbejde
- sikre faglig kvalitet og udvikling i rehabiliterings- og plejeindsatsen
- bidrage til implementering af nye faglige tiltag og projekter
- styrke samarbejdet på tværs af faggrupper og centrets afdelinger
- indgå i vores sygeplejefaglige kvalitetsteam på tværs af centret
Stillingerne er oprettet med afsæt i vores gode erfaringer fra Vigerslevvej, hvor funktionen allerede har styrket både kvalitet og trivsel.
Vi håber, at du
- er sygeplejerske med solid klinisk erfaring – gerne fra rehabilitering, pleje eller akutområdet
- har erfaring som faglig leder eller lyst til at udvikle dig i den retning
- har overblik, faglig indsigt og kan skabe struktur i en travl hverdag
- er nærværende, anerkendende og motiverende i din ledelsesstil
- har blik for både det faglige, tværfaglige og det menneskelige perspektiv
Hvis du ikke allerede har en lederuddannelse på diplomniveau, får du mulighed for at tage den hos os.
Om Center for Rehabilitering og Akutpleje
Center for Rehabilitering og Akutpleje har siden 2018 haft ansvaret for døgntilbud til københavnske borgere, der i en periode har brug for et rehabiliterings- eller akutplejeophold.
Centret fungerer som en vigtig overgang mellem hospitalsindlæggelse og eget hjem – med fokus på høj faglighed, kvalitet og et godt arbejdsmiljø.
Vi har afdelinger på Kirsebærhaven 20 og Vigerslevvej 180 i Valby. Det skal dog nævnes, at vi er her midlertidigt og forventer at flytte tilbage til Bystævneparken i Husum i 2027.
Her arbejder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, farmakonomer, service- og køkkenpersonale tæt sammen om at skabe meningsfulde forløb for borgerne.
Som assisterende afdelingsleder bliver du en del af et engageret ledelsesteam bestående af en centerleder, seks afdelingsledere, en sundhedsfaglig og administrativ leder, en køkkenleder, en serviceleder og snart fire assisterende afdelingsledere.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads i udvikling med høj faglighed og tværfagligt fokus
- et tæt og trygt ledelsessamarbejde med sparring og kompetenceudvikling
- mulighed for indflydelse og udvikling af ledelsesrollen
- en hverdag med mening – hvor du gør en forskel for både borgere og medarbejdere
Ansættelsesforhold
Stillingerne er på fuld tid og til besættelse den 1. februar 2026 eller efter aftale.
Du må gerne skrive i din ansøgning, i hvilken afdeling du ønsker ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Vil du høre mere?
Kontakt afdelingsledere Christian på 24 21 60 47 (rehabiliteringspladser, SUF) eller Laura på 21 42 94 32 (SOF-/SUF-afdeling) – vi inviterer gerne på en kop fyraftenskaffe, hvor du kan høre mere om mulighederne hos os.
Søg via linket senest fredag den 5. december 2025
Vi forventer at afholde samtaler i uge 50/51.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.