Arkitekt til enheden Almene Boliger i Teknik- og Miljøforvaltningen

Søg jobbet

Sagsbehandling
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at sikre gode og billige almene boliger i København og dermed bidrage til at udvikle byen som en by for alle?

Vi søger en engageret og erfaren arkitekt, som kan bidrage til, at vi sammen med den almene boligsektor får opført nye almene boliger og fremtidssikret den eksisterende almene boligmasse.

Du bliver en del af enheden Almene Boliger i Teknik- og Miljøforvaltningen, hvor du sammen med administrative kolleger arbejder med udviklingen af København. Enheden bidrager til at udvikle en arkitektonisk og socialt sammenhængende by med plads til og lige muligheder for alle, og du er med til at sikre, at de almene boliger er kendetegnet ved høj arkitektonisk kvalitet.

Vi arbejder med at omsætte kommunens planer og politikker i de almene byggeprojekter. Det omfatter blandt andet kommuneplanen, kommunens arkitekturpolitik og kommunens klimaambitioner. Vi har løbende dialog og tilsyn med de almene bygherrer og private udviklere om udvikling af deres byggeprojekter. Samtidig fører vi tilsyn med økonomi, bygninger og beboerdemokrati i de eksisterende almene boligafdelinger.

De almene boliger spiller en central rolle i Københavns byudvikling. 100.000 københavnere bor i almene boliger fordelt på familie-, ungdoms- og ældreboliger. Københavns Kommune satser stort på de almene boliger lige nu, og i de kommende år skal der bruges flere milliarder på både renovering og nybyggeri af mange tusinde almene boliger.

Væsentlige opgaver i stillingen

  • Sagsbehandling og godkendelse af almene nybyggeri- og renoveringsprojekter
  • Vurdering af boligkvalitet i etageplaner og lokalplaner
  • Dialog og sparring med bygherrer og deres rådgivere i projektudviklingen
  • Inddragelse af relevante fagligheder internt i kommunen
  • Afvejning af hensyn til bevaringsværdighed, bæredygtighed og funktionalitet i renoveringsprojekter
  • Formidling af projekter til Borgerrepræsentationen
  • Bidrage til konkretisering af kommunens strategier og planer og formidling til eksterne samarbejdspartnere

Dine kvalifikationer

  • Relevant akademisk baggrund
  • Erfaring med boligbyggeri og projektledelse
  • Forståelse for faserne i planlægningen og gennemførelsen af byggeprojekter
  • Viden om bæredygtigt og cirkulært byggeri  
  • Gerne erfaring fra eller viden om arbejdet i en politisk styret organisation, gerne en kommune
  • Gerne kendskab til lovgivningen inden for byggelovgivningen, planloven og den almene boligsektors område   

Vi kan tilbyde dig

  • Dagligt samarbejde med fagligt stærke og engagerede kolleger med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde
  • Et alsidigt job med gode muligheder for indflydelse på eget arbejde
  • Mulighed for arkitektfaglig sparring i det daglige 
  • Indflydelse på et område med stort politisk og offentligt fokus
  • At være en del af et kontor med stor vægt på humor og socialt samvær

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse pr. 1. marts 2026 eller snarest muligt.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Er du interesseret?
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder/jurist Pegah Dehestani på 4026 0448 eller arkitekt Klaus Rojas-Rasmussen på 2134 7045.

Søg via linket senest onsdag den 14. januar 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 4.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.