Arbejdsleder/formand til Vagt og Sikring i Københavns Ejendomme

Søg jobbet

Drift og service
Fuldtid
Fastansættelse

Brænder du for ledelse og udvikling af medarbejdere?
Kan du motivere og hjælpe os med at blive branchens bedste servicevagter, samtidig med at du bidrager til en effektiv og stabil drift i hverdagen?

Så læs videre.

Vagt og Sikring er Københavns Kommunes største interne vagtenhed med ca. 90 medarbejdere. Vi er en døgnbemandet, indtægtsdækket enhed, der bistår kommunens forvaltninger med en lang række ydelser indenfor vagt- og sikringsområdet, herunder stationære og runderingsvagter. At skabe tryghed for kommunens ansatte og hjælpe borgerne i de mange forvaltninger, er en af vores kerneopgaver.

Vær med til at sikre en effektiv og stabil drift
Vi søger en stærk leder, som får ansvaret for vores ud kørende og stationære vagter. Vi har vagter på arbejde døgnet rundt og alle ugens dage. Som formand (vagthavende) vil du være en del af vagtplanen og understøtte vagtens arbejdsopgaver. Vi har vagter placeret på Rådhuset og rundt omkring i byen, hvor vi passer på kommunens ansatte og fordrevne ukrainske flygtninge.

De udkørende vagter laver lukketilsyn i kommunens bygninger og skaber tryghed for borgere på biblioteker udenfor den bemandede åbningstid. Vi fungerer også som kommunens beredskabsenhed og får derfor til tider særlige opgaver, som går ud over det sædvanlige.

Arbejdstiden vil være i treholdsskift herunder weekend og nattevagter. Du arbejder ca. hver 3. weekend.

Hvordan ser en vagt ud?
En typisk vagt kunne være, at du møder ind og sammen med aftrædende vagt drikker en kop kaffe og gennemgår, hvad der er sket. Når du har kontrolleret dagens opgaver og læst rapporter og logs, tager du en snak med en af dine medarbejdere. Du sikrer dig, at de er sat ind i dagens opgaver. I løbet af din vagt bliver du kontaktet af en samarbejdspartner, som har brug for assistance. Med dit store overblik sørger du for, at dine vagter hurtigt hjælper til med opgaven. Om aftenen kan der være et større arrangement på Rådhuset. I tæt samarbejde med den ansvarlige, sørger du for at det afholdes i ro og orden. 

Dine primære ansvarsområder vil være

  • at lede og fordele arbejdet for medarbejderne
  • situationsbestemt personaleledelse
  • at håndtere akutte henvendelser
  • at sikre fremmøde af nødvendigt personale
  • at downloade videoovervågning og udlevere til relevante myndigheder
  • stedfortræderfunktion for sektionsleder
  • at reagere på akutskader
  • opfølgning af rapporter fra aften-, nat- og weekendvagter
  • alarmudrykning
  • koordinatorfunktion med myndigheder, som fx politi, brand og redning
  • at bidrage til udvikling og optimering af opgaveløsningen

Vi forventer, at du

  • har grundlæggende lederuddannelse, gerne fra Forsvaret
  • har kendskab til beredskab
  • har erfaring med personaleledelse i en driftsorganisation i konstant forandring, gerne fra vagtbranchen
  • er robust, struktureret og har stor ansvarsfølelse
  • arbejder proaktivt, praktisk orienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • er professionel, imødekommende og serviceminded
  • har gode IT-kundskaber
  • er klar til at træde til i driften ved behov
  • behersker engelsk på brugerniveau
  • har kørekort til bil (Kat. B)
  • er psykisk og fysisk stabil

Vi passer på byen – og byen passer på os
Vi er et stærkt og professionelt serviceteam, der består af én enhedschef, to sektionsledere, syv arbejdsledere og cirka 90 servicevagter. Vi er organisatorisk placeret i Center for Ejendomsservice under Københavns Ejendomme i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen.

Hos os bliver du en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden og arbejder sammen om at skabe både tryghed og gode oplevelser for alle, der besøger Københavns Rådhus.

I Københavns Ejendomme arbejder vi efter mottoet 'vi passer på byen'. Det betyder, at vi driver og vedligeholder kommunens ejendomme med fokus på bæredygtighed, effektivitet og kvalitet. Hver dag sørger vi for, at bygningerne er sikre, funktionelle og indbydende, samtidig med at vi tager ansvar for miljøet og de mennesker, der bruger dem.

Her bliver tradition, moderne byliv og bæredygtige løsninger til en del af din arbejdsdag.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fastansættelse med tiltrædelse den 1. juni 2026. Det er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen. Stillingen inkluderer uniform. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommende til at kontakte sektionsleder Thomas Holm på 23 41 89 46 eller sektionsleder Christoffer Moe Bech på 23 43 61 33.

Lyder stillingen interessant, så send gerne dit CV og en motiveret ansøgning. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge, uanset køn, alder eller baggrund.

Søg via linket senest tirsdag den 28. april 2026
Vi holder samtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.