Ansvarsfuld og dedikeret vågen nattevagt til ulige uger på botilbuddet Albatros

Søg jobbet

Pædagogik
Pleje og sundhed
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du være med til at sørge for tryghed og omsorg hos vores beboere på Albatros, når mørket sænker sig? Så kunne det være dig, vi søger.

Om Albatros
Botilbuddet Albatros er et botilbud for 36 borgere med psykiske og fysiske handicap i alderen 18-99 år. Borgerne bor i egne lejligheder fordelt på tre etager med 12 boliger på hver. Botilbuddet ligger på Amager i et roligt villakvarter, og der er mulighed for fri parkering samt nem adgang til offentlig transport.

Botilbuddet yder et socialpædagogisk tilbud og arbejder som en netværksbaseret organisation. Vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og tydelige ledelsesværdier og er kendetegnet ved en høj faglighed med fokus på videndeling og udvikling af netværk.

Botilbuddet Albatros er en del af Center for Længerevarende Boformer (CLB), som er organiseret under Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Læs mere her.

Et trygt hjem med specialiseret støtte
Borgerne i botilbuddet Albatros har stor variation i diagnoser og kognitiv udvikling, hvilket stiller høje krav til medarbejdernes faglighed og omstillingsevne. Nogle borgere kan have udadreagerende adfærd, primært verbalt, hvilket kræver en fast struktur og trygge rammer. Indsatsen bygger på størst mulig selvbestemmelse for borgerne, og der arbejdes med en empatisk og vedholdende pædagogisk tilgang, hvor borgernes behov imødekommes i et trygt og udviklende miljø.

Vi støtter beboerne
Der er ansat to faste nattevagter på botilbuddet, og der er én nattevagt i tjeneste ad gangen. Som vågen nattevagt har du ansvaret for at tilse de 36 borgere i løbet af natten samt varetage enkelte praktiske opgaver.

De natlige opgaver vil blandt andet bestå af

  • observation af og tilsyn med udvalgte beboere
  • omsorgssamtaler/socialpædagogisk støtte efter behov
  • besvarelser af nødkald
  • udlevering af pn-medicin
  • personlig pleje fx bleskift ved behov
  • håndtering af sociale konflikter efter behov
  • lettere praktiske opgaver ad hoc
  • sygeplejefaglige opgaver fx kateter eller stomi-pleje ved akut behov
  • mindre administrative opgaver ved behov
  • dokumentation

Vi forventer, at du

  • sætter borgernes trivsel i første række, er nysgerrig i din faglige tilgang, byder ind med nye idéer og ser muligheder for at øge borgernes trivsel
  • er ansvarsfuld og dedikeret til arbejdet
  • er god til formidling – både mundtligt og skriftligt
  • er med til at sikre en god kommunikation mellem dagvagter og nattevagt samt mellem aftenvagter og nattevagt

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer ugentligt med vagter syv dage og syv dage fri fra mandag til mandag i ulige uger. Der vil være to til tre temadage årligt, hvor du forventes at deltage i dagsmøder i tidsrummet kl. 8.00-16.00 sammen med øvrige medarbejdere og ledelsen. Vi er en fleksibel arbejdsplads, der tilstræber, at arbejdsliv og fritidsliv hænger sammen.

Vi ønsker stillingen besat den 1. marts 2026 eller snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhentes straffeattest og reference.

Mere information
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Bugtrup på 21 82 33 40.

Du kan læse mere om botilbuddet Albatros her.

Søg via linket senest søndag den 4. januar 2026
Vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler i uge 2 og 3.