Analysemedarbejder til projektansættelse i Skoletjenesten
Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer søger en analysemedarbejder til en tidsbegrænset stilling.
Vi søger en profil, der er særligt stærk på kvantitative metoder og kan bidrage til større kvantitative og kvalitative nationale undersøgelser og kortlægninger af åben skole feltet, samt en profil, der kan styrke videncenterets arbejde med kvantitative undersøgelser generelt.
Som analysemedarbejder får du ansvar for at drive processen fra udformning af undersøgelsesdesign, indsamling af data, analyse og formidling af resultater. Arbejdet vil ske i samarbejde med kollegaer, der har solid erfaring med det felt, der skal undersøges.
Som analysemedarbejder bliver din opgave
- At udvikle kvantitative undersøgelsesdesign til nationale kortlægninger og mindre undersøgelser
- At stå for gennemførslen af kvantitative undersøgelser, analyser og formidling af resultater både på skrift og mundtligt
- At samarbejde med medarbejdere, der arbejder med kvalitative undersøgelser
- At stille din metodiske viden til rådighed gennem sparring til ansatte i Skoletjenesten i forbindelse med mindre opgaver.
Vi forventer, at du
- Har viden om og erfaring med udvikling af kvantitative undersøgelser – og gerne i kombination med kvalitative metoder
- Kan arbejde selvstændigt, men har blik for hvornår samarbejde og sparring er nødvendigt for at skabe fremdrift i arbejdet
- Har en relevant uddannelsesbaggrund, fx sociologi
- Har kompetencer til formidling af undersøgelsesresultater skriftligt og mundtligt
- Er udadvendt og opsøgende og trives med at være i kontakt med mange forskellige aktører
- Har lyst til at arbejde i feltet mellem skole- og dagtilbudsverdenen og kulturverdenen
- Selvstændigt kan tilrettelægge tids- og procesplaner og tage ansvar for at komme i mål
Vi tilbyder
- Mulighed for at være med i alle delprocesser i videnskabelse - fra undersøgelsesdesign til formidling af resultater
- Mulighed for at bidrage til udvikling af videncenterets arbejde med undersøgelser og analyser
- Et engageret, tværfagligt miljø, hvor gensidig kollegial sparring og refleksion indgår som et vigtigt redskab til at gøre os klogere på det, vi gør.
I det daglige bliver du en del af teamet Pædagogisk Udvikling, men du skal i høj grad arbejde på tværs af alle Skoletjenestens faglige enheder. Du vil desuden have en bred kontaktflade til øvrige aktører, der arbejder med eksterne læringsmiljøer rundt om i landet.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er en ni måneders projektansættelse og ønskes besat snarest muligt. Der er tale om en 37-timers stilling med ansættelse i Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen/Skoletjenesten.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Arbejdsstedet er Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer, Nyropsgade 7, 6 sal, København V.
Yderligere oplysninger
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte pædagogisk udviklingschef Dorte Villadsen på 24 90 13 67.
Du kan orientere dig om Skoletjenesten på www.skoletjenesten.dk
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis samt relevant dokumentation.
Søg via linket senest torsdag den 22. maj 2025
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 27. maj.
Om Skoletjenesten
Skoletjenesten er nationalt videncenter for eksterne læringsmiljøer. Vi er en aktiv ressource for kommuner og kulturinstitutioner og samarbejdspartner for andre nationale aktører. Skoletjenesten udvikler undervisning i eksterne læringsmiljøer, der giver børn og unge i dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser unikke muligheder for læring og dannelse. Vi indsamler, systematiserer og dokumenterer viden og erfaringer fra eksterne læringsmiljøer og deler det med alle interesserede aktører i sektoren. Skoletjenesten initierer og understøtter netværk, der skaber videndeling på tværs af eksterne læringsmiljøer.