Ambitiøs områdechef til Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig i Socialforvaltningen

Søg jobbet

Ledelse
Fuldtid
Fastansættelse

Vil du stå i spidsen for et område, hvor vi hver dag arbejder for, at københavnerne får mulighed for at leve et aktivt, meningsfuldt og selvstændigt liv i egen bolig? Og kan du balancere tydelig ledelse med tillid og engagement?

Så er du måske vores nye områdechef i Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i Egen Bolig i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Om centret
Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen Bolig er ét af seks driftscentre i Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vores kerneopgave er at hjælpe voksne københavnere i udsatte positioner med at mestre deres hverdag samt få og fastholde et godt og meningsfuldt liv i egen bolig ​. Det gør vi med fokus på uddannelse, beskæftigelse og deltagelse i sociale fællesskaber.

Center for Aktivitet, Beskæftigelse og Støtte i egen Bolig er organiseret i fem områder med hver deres områdechef: 

  • Støtte, Ledsagelse og Akuttilbud (ledig områdechefstilling)
  • Beskæftigelse og Netværk
  • Housing First, Opsøgende og Kriminalpræventive indsatser
  • Den Sociale Hjemmepleje Syd
  • Den sociale Hjemmepleje Nord

Centerets målgrupper spænder bredt og omfatter både borgere med psykiske lidelser, handicap og social udsathed, herunder borgere i hjemløshed.

I CABS er der en centerchef, fem områdechefer og en leder for centerteamet, som tilsammen udgør centerets ledergruppe og står for den strategiske og faglige retning.

Den ledige områdechefstilling er på området Støtte, Ledsagelse og Akuttilbud, som omfatter indsatserne § 85 socialpædagogisk støtte, § 97 ledsagelse, § 98 kontaktpersonordning for døvblinde, § 82c/§ 107 akuttilbud samt personlige vejledere og udskrivningsmentorer efter beskæftigelseslovgivningen.  

Dine opgaver
Som områdechef for Støtte, Ledsagelse og Akuttilbud får du en central rolle i både drift, ledelse og udvikling af centrets indsatser. Du skal sikre stabil drift med høj faglig kvalitet, samtidig med at du driver udviklingen af fremtidens støtte-, ledsagelse- og akuttilbud i tæt samspil med dine seks tilbudsledere, fem afdelingsledere, knap 200 medarbejdere og mange samarbejdspartnere.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • sætte tydelig retning og skabe rammerne for et højt fagligt niveau i de indsatser, som området er ansvarlig for.
  • videreudvikle og sikre implementering af indsatstrappen på § 85-området, så borgerne oplever fleksible og sammenhængende forløb, der understøtter bevægelse mod større selvstændighed. Det indebærer blandt andet at udvikle modeller for trappetrin og overgange mellem forskellige støttetyper, en ny styringsmodel samt skabe et tæt samarbejde med myndighed, øvrige centre i Socialforvaltningen og civilsamfundet om nye løsninger.
  • ledelsesmæssigt understøtte at de faglige og organisatoriske synergier opnås ved samlingen af hele § 85-området på tværs af målgrupper og mellem § 85, udskrivningsmentorer, personlige vejledere, ledsagelse og akuttilbuddet gennem fælles retning, kompetenceudvikling og tværgående samarbejde.
  • drive faglig udvikling og innovation, fx gennem afprøvning af nye metoder, samarbejdsformer og digital understøttelse, der styrker kvalitet og borgerinddragelse.
  • arbejde strategisk med borgerinvolvering og civilsamfundssamarbejde, herunder udvikling af peer-indsatser, brugerpaneler og partnerskaber.
  • omsætte data, erfaringer og evalueringer til læring og forbedring, så indsatsen løbende udvikles med udgangspunkt i viden om effekt og borgernes oplevelser.
  • bidrage til sammenhæng mellem faglighed, ressourcer og kerneopgave og skabe et arbejdsfællesskab præget af tillid, faglig stolthed og selvledelse.
  • sikre en stabil og effektiv drift, hvor faglig kvalitet, ressourcer og økonomi går hånd i hånd – herunder ansvar for budget, personale og opfølgning på mål og resultater.
  • understøtte tilbudslederne i den daglige ledelsesopgave gennem sparring, opfølgning og tydelige rammer for prioritering, faglighed og trivsel.

Din profil
Vi leder efter en områdechef, der både kan gå forrest og skabe følgeskab. Du skal kunne lide at arbejde med mennesker og trives i et komplekst felt, hvor opgaverne ofte kræver både overblik og menneskelig indsigt.

Vi forventer, at du

  • har solid erfaring med ledelse – gerne af ledere – og gerne i en politisk styret organisation
  • har erfaring med ledelse af indsatser på socialområdet eller tilgrænsende områder
  • kan balancere strategisk, faglig, personalemæssig og driftsmæssig ledelse
  • tænker på tværs og indgår naturligt i fællesledelsen i centeret – med blik for det, der binder os sammen
  • har mod på at drive forandringer og udvikle organisationen i et tæt samspil med lederkolleger, medarbejdere og samarbejdspartnere
  • er ambitiøs på borgernes vegne og grundlæggende tror på, at de fleste borgere med den rette indsats kan opnå et meningsfuldt og selvstændigt liv i egen bolig.  

Vi tilbyder

  • en nøgleposition i et center, der spiller en central rolle i Københavns Kommunes indsats for et aktivt og inkluderende hverdagsliv for voksne i udsatte positioner
  • et stærkt leder- og medarbejderteam, der brænder for kerneopgaven
  • et miljø med høj faglighed, samarbejde og udviklingsfokus
  • gode rammer for din egen lederudvikling – både strategisk, fagligt og personligt
  • et tæt samarbejde med centerchef, områdechefkolleger, teamleder samt Socialforvaltningens øvrige ledelse.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter cheflønaftalen eller lederoverenskomsten og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat den 1. februar 2026.

Ansættelsessteddet er Islands Brygge 37, 2300 København S.

Vil du være med?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Britt Bergstedt på 51 60 30 36.

Du kan med fordel orientere dig i følgende bilag, inden du sender din ansøgning:

Organisationsdiagram Èt SOF 
Organisationsdiagram CABS

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV, eksamensbeviser og evt. udtalelser.

Søg stillingen via linket senest mandag den 1. december 2025.
1. samtale afholdes fredag den 5. december 2025 og 2. samtale afholdes torsdag den 11. december 2025. I forbindelse med en evt. 2. samtale vil der indgå case og personlighedstest.